Jennifer Aniston: Den bedste ven

Alle skuespillerne fra serien har senere hen prøvet sig som filmskuespillere, mens kun Matt Leblanc valgte at fortsætte karrieren som Joey i spin-off serien af samme navn. Joey startede som en succes, men stærkt dalende seertal betød at serien blev stoppet efter 2 sæsoner, det sidste afsnit af Joey blev set af omkring 7 millioner.

Matt Leblanc har også forsøgt sig som filmskuespiller, dog uden den helt store succes. Udover at have medvirket i Charlies Angels og Charlies Angels: Full Throttle, har han kun spillet en hovedrolle i to film: Lost in Space og Ed hvor han spiller overfor en Abe. Matt Leblanc’s film har på verdensplan indspillet 630 millioner dollars, men hvis man trækker hans biroller fra, er tallet omkring 136 millioner dollars.

David Schwimmer har medvirket i en del flere film, men alle på birolle stadiet, og udover Seks dage, Syv nætter, har han ikke medvirket i nogen nævneværdige succeser, dog har han lagt stemme til giraffen i Madagascar filmene. Hvis man trækker hans stemme fra og hans birolle i Seks dage, Syv nætter fra har hans film indtjent lige omkring ingenting.

Matthew Perry medvirkede i hovedroller i slutningen af halvfemserne i film som Fools Rush In og Three to Tango, ingen af de to klarede sig dog specielt godt. Det tætteste Matthew Perry kommer på decideret succeser er Ni fod under og Ti fod under, der dog til sammen blot har indspillet omkring 120 millioner dollars.

De tre mandlige hovedroller har altså ikke haft det helt store held med at indspille film, når det kommer til de kvindelige hovedroller ser det bedre ud.

Lisa Kudrow har dog ligesom hendes mandlige kollegaer primært medvirket i biroller, og hendes meritter tæller film som Analyse This, Analyse that, Dr. Doolittle 2, og P.S I Love You.

Så har det set bedre ud for Courtney Cox. Cox slog igennem som filmskuespiller i Ace Ventura hvor hun spillede overfor Jim Carrey, siden hen har hun medvirker i Scream trilogien, og for nylig Bedtimes Stories med Adam Sandler. Ligesom de andre skuespillere fra serien har hendes karriere dog været præget af mindre roller, og ingen altoverskyggende hovedroller. Hendes film har dog indspillet lidt over en milliard, men som sagt uden nogen hovedroller.

En der til gengæld har haft masser af hovedroller er filmindustriens ”bedste ven”, Jennifer Aniston. Efter at have medvirket i et par film som The Good Girl og Rockstar i starten af dette årtusinde, kom der for alvor gang i hendes filmkarriere i 2003 da hun medvirkede i Bruce Almighty. Filmen indspillede på verdensplan næsten en halv milliard, og grundstenene til Anistons karriere var for alvor lagt.

Efter Bruce Almighty med Jim Carrey spillede Aniston overfor en anden komiker, nemlig Ben Stiller i Along Came Polly, der indspillede omkring 140 millioner dollars. Siden har hun medvirket i en masse romantiske komedier, blandt andre Rumor has it, Friends With Money, The Break Up og senest Marley & Me og He’s Just not That Into You.
Fælles for filmene med mest succes, er at hun spiller en hovedrolle overfor en allerede etableret komiker(Jim Carrey, Ben Stiller, Vince Vaughn, Owen Wilson,).
Jennifer Anistons film har på verdensplan indspillet mere end halvanden milliard dollars, og dermed er hun ”den bedste ven”.

Fælles for alle skuespillerne er dog, at ingen af dem har formået at klare sig helt på egen hånd. Der er ingen af de seks, der har spillet en altoverskyggende hovedrolle med stor succes. Så selvom de alle er udmærket skuespillere, befinder de sig bedst i fællesskab med andre.

Desuden er det pudsigt at bemærke at Jim Carrey har været med til at kickstarte både Courteney Cox og Jennifer Anistons filmkarriere. Der er dog ingen af de to der nærmer sig Jim Carreys salgstal, Carreys film har på verdensplan solgt for mere end 4,1 milliarder dollars hvor alle har været hovedroller(- Batman Forever)
Der har længe været rygter omkring an filmatisering af serien, som det ser ud lige nu ser det dog ikke ud til at det bliver til noget. Man kunne dog godt tro at især fire af vennerne kunne være meget interesseret i en stor succes på filmfronten.

{linkr:related;keywords:jennifer aniston;limit:5;title:Relaterede artikler}

{loadposition nyhedbrev}