Jack Nicholson som Robert Downey Jr.’s far

Det er dog heldigvis ikke helt slut med at se en af verdens absolut bedste skuespillere og farverige personer foran kameraet. Det forlyder nemlig, at han skal spille rollen som Robert Downey Jr’s far i filmen The Judge. I hvert fald hvis Downey Jr. får sin vilje.

Filmen (der er et drama) handler om en succesfuld advokat (Downey jr.) der vender hjem til sin mors begravelse. Her finder han ud af, at faderen (Nicholson), som lider af Alzheimers måske har myrdet hende, og er mistænkt for mordet. Han beslutter sig for selv at repræsentere faderen i retten, hvor nye informationer dukker op.

Robert Downey Jr. producerer filmen sammen med sin fast samarbejdsparter (og hustru) Susan Downey. Og det er altså deres store ønske, at de får Jack Nicholson til at sige ja til rollen, hvilket vi så kun kan håbe på. I hvert fald lyder det som en rolle, der kunne være perfekt til den tre-dobbelte Oscar vinder.

Manuskriptet er skrevet af Nick Schenk der senest var aktuel med manuskriptet til Clint Eastwood filmen Gran Torino, og også har skrevet manuskriptet til den kommende RoboCop film. Det er planen, at filmen skal instrueres af David Dobkin, hvilket kunne tyde på, at filmen ikke kun bliver alvorlig. I hvert fald er Dobkin mest kendt for komedier som Hvis jeg var dig og ikke mindst Wedding Crashers.

Robert Downey Jr. er en noget mere travl mand en Jack Nicholson, og har flere film på tegnebrættet inden for de næste par år. Så lige hvornår der bliver plads til The Judge er uvist på nuværende tidspunkt.

kilde: empireonline.com

{linkr:related;keywords:nicholson;limit:5;title:Relaterede artikler}

Smid en kommentar