Instruktør fundet til Annie filmatisering

Valget er faldet på Will Gluck, der er manden bag film som Easy A og Friends with Benefits/Bollevenner. Det vides dog endnu ikke hvem, der kommer til at skrive manuskriptet til filmen. Jay-Z afslørede dog, at den kommer til at foregå i nutiden, og at planen er, at filmen skal have premiere en gang til næste år. Oprindeligt var det meningen, at Will Smith’s datter Willow skulle spille hovedrollen som Annie, men det er ikke længere en del af planerne, da hun er blevet for gammel til rollen.

Jay-Z udtaler omkring udviklingen i sagen og valget af instruktør: “Vi er begejstret for at arbejde sammen med Will Gluck og Sony Pictures. Mit kendte tilhørsforhold til klassikeren Hard Knock Life, gør Annie til en naturlig indgang til filmbranchen”.

Og Jay-Z eller Shawn Carter, som er hans borgerlige navn, er da også kendt for med stor succes at bevæge sig fra musikken og over til meget lukrative forretninger. Han har blandt andet startet tøjmærket Rocawear, pladeselskabet Roc-A-Fella og ejer flere sportsklubber. En aktivitet der har gjort ham til en af de absolut rigeste musikere, med en formue på et par milliarder.

Historien der er forbindet med Annie og Jay-Z er, at aans helt store gennembrudshit Hard Knock Life, indeholdt en sample fra netop den musical, hvilket han altså ser som en god grund til at Annie skal være den første store spillefilm, han er med til at producere.

Jay-Z – Hard Knock Life


kilde: worstpreviews.com

{linkr:related;keywords:jay-z;limit:5;title:Relaterede artikler}


Smid en kommentar