Ice Age: Den Vildeste Rejse trailer

Ice Age er tilbage og denne gang er handlingen af kosmiske proportioner.

Ice Age: Den Vildeste Rejse (originaltitel Collision Course) er den femte og sidste film i Ice Age serien om mammutten Manfred, sabeltigeren Diego, dovendyret Sid og det uheldige egern, Scrat. Filmen bygger videre på det kosmiske uheld som den agern-elskende, Scrat, igangsatte i Continental Drift (2012) hvilket nu truer den umage vennegruppe og resten af planeten.

Filmen er instrueret af Mike Thurmeier (Continental Drift) og Galen T. Chu. De engelske stemmer inkluderer franchisens gamle kendinge som Ray Romano og Queen Latifah. Melissa Rauch (Big Bang Theory), Simon Pegg, Jennifer Lopez og Jessie J. er også blandt de medvirkende.

Traileren lover flere farver og mere liv i både plante- og dyreriget og handlingen er pustet op på et kosmisk niveau, hvor det ikke kun er vennegruppen som trues på livet, men alle jordens væsner. Der er dog langt fra tale om en dyster stemning, idet der lægges op til masser af vilde eventyr og familievenlig humor.

Ice Age: Den Vildeste Rejse har premiere d. 7. juli 2016.

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar