Ice Age 4 – Så tag dog det agern!

Gnaverens uheld betyder, at Manfred bliver skilt fra sin familie. Heldigvis har han Sid og Diego med sig, og de tre er efterhånden ikke helt uvante i den slags situationer. Med sig har de også Sids bedstemor, der er lidt af en sær snegl, og MINDST lige så belastende som Sid.

Sammen må de bekæmpe en flok onde pirater, alliere sig med en hær af hamstre samt lede efter bedstes mystiske kæledyr, Putte. Alt det, mens de prøver at finde en vej hjem, hvor resten af mammut-familien også har sit besvær med at holde sig i live i disse altødelæggende kontinental-forskydninger. Ja, der er godt nok dømt eventyr i bedste Ice Age stil.

 

Gode grin – tynd historie

Ice Age 4 er sjov! Rigtig sjov! Karaktererne virker stadig, præcis som i de foregående, og det i sig selv har bibeholdt den særlige komiske energi, der er i samspillet mellem de forskellige fortidsdyr. Historien er til gengæld alt for tynd. Og det virker, som om man godt har været klar over det, og derfor har prøvet at lappe den med små side-temaer, der lige skal vendes undervejs.

Diegos forelskelse. Ferskens (Mannys teenage-datter) ditto, og hendes teenage-vanskeligheder med at finde sig selv og samtidig forsøge at passe ind med de andre teen-mammutter. Jordegernet, der er lidt træt af ”bare” at være Ferskens ven. Alle temaer, der lige skal berøres i filmen imellem actionscener og piratsange.

De mange små-temaer bliver aldrig andet end berørt. Og det er egentlig en skam. For der ligger nogle potentielt rigtig gode historier i dem. I stedet bliver de skøjtet lidt let hen over som noget, der nærmest bare skal overståes, så vi kan komme tilbage til glideture på isen og slåskampe mod sørøvere. Og det er også klart i sidstnævnte elementer, filmen her har sin store force! Godt nok har vi set det hele før, men nogle jokes holder bare ikke op med at være sjove, bare fordi man kender dem.

Ice Age 4 – På Gyngende Grund er bestemt en af de gamle jokes, man godt kan tåle at høre en gang til!

 

Smid en kommentar