Hvad siger loven om online streaming?

Hvis man har mulighed for at se alt på nettet, hvorfor så ikke gøre det? Tanken om en kæmpe skål popcorn og den bløde sofa, hvor man skal brede sig til en film, man længe har haft lyst til at se, er tiltalende. Og endda gratis… Hvem siger nej til det?

Det nemme valg

Det er en del streamingtjenester, der har mange gode film at vælge imellem. Måske ikke de allernyeste, men dem fra sidste år og årene før. Det koster nogle penge at få adgang til disse – typisk omkring 100 kroner om måneden. Vælger man det, eller downloader man Popcorn Time gratis og ser den superheltefilm, der kom i biografen i går? Det synes at være et nemt valg, når man sætter det sådan op, men er der konsekvenser? Det korte svar er; ja, i form af både bøde- og / eller fængselsstraf.

Omkring 325 millioner besøgte de ulovlige streamingtjenester i 2018, og det er der muligvis en grund til. Man kan blive utålmodig, hvis man skal vente længe på den nyeste film. Der er også en del af de udenlandske film, der aldrig når frem til de lovlige streamingtjenester. Derudover kan der være mange, der ikke kender konsekvenserne og derfor surfer rundt på nettet, som de har lyst til.

Lovligt eller ulovligt?

Hvordan lurer man om hjemmesiden, man er inde på, der viser gratis film på nettet uden bruger, er lovlig eller ulovlig? Der er flere ting, man kan være opmærksom på. For eksempel plejer det at være et åbenlyst præg om ulovligheder, hvis den nyeste film er tilgængelig og gratis på en hjemmeside. Det er ganske enkelt for godt til at være sandt. Derudover er hjemmesiderne ofte reklamefinansierede. Når de er det, popper der reklamer op i høj grad og på ulogiske tidspunkter. For eksempel samtidig med at filmen afspilles. Ofte bærer kvaliteten også præg af, at filmen er en kopi og ikke i samme opløsning, som hvis man så den i biografen.

Ophavsretten

Hvis man har lavet en spillefilm, har det kostet penge – mange penge. Disse penge vil kunsterne, der har lavet filmene, gerne have og derfor findes ophavsretten. Altså rettighederne til filmene. Denne ret bliver opretholdt, når man betaler for det, man ser. En sådan aftale har de ulovlige hjemmesider ikke lavet. Derved ryger ophavsretten, og indtjeningen går ikke til kunsterne, men til bagmændene, der har lavet hjemmesiderne.

Tilbage til konsekvens og straf; hvis man bruger en ulovlig streamingtjeneste, bryder man selvsagt loven. Og så er det ligegyldigt, om man er bevidst om ulovligheden eller ej. Rent juridisk er det ulovligt både for personen, der har skabt hjemmesiden, og for den der benytter den. Dette går ind under eget ansvar, selvom man måske kan argumentere for, at man blot ser noget, der ligger til rådighed. Dette er dog ikke den eneste straf. Ens computer kan blive angrebet af virus, og derved risikerer man at miste både private billeder, koder og andet data, som man troede var utilgængeligt for andre end en selv.

Smid en kommentar