Hotel Transylvania – teenagers, vampyrer og kærlighed på den knap så gay måde

Vi starter ud i 1895, hvor Grev Dracula (bedre kendt blandt venner som Drake) opdrager sin datter, Mavis, bag lås og slå i et kæmpe palads. Her er det eneste sted han kan beskytte hende fra de onde mennesker, som han bilder hende ind vil bide hende i tæerne og stjæle hendes slik. Vi spoler hurtigt frem til vor tid hvor paladset er et mylder af kendte gyser-monstre – i yderst børnevenlig version – der er ankommet til paladset (nu kendt som Hotel Transylvania) for at fejre Mavis’ 118 års fødselsdag.

I mellem tiden er Mavis i bedste teenage forstand godt træt af, at hendes far skal kontrollere hendes liv. Hun vil bare gerne ud og opdage verden og måske møde andre på hendes alder. Til alles overraskelse giver Dracula hende lov til at flyve fra reden, for at besøge en nærliggende landsby. Men ak, landsbyen er en attrap Dracula har fået bygget og landsbybeboerne er i virkeligheden forklædte zombier. I deres forsøg på at skræmme Mavis sætter de ved en fejl ild til sig selv, men det lykkedes dem trods alt at få skræmt hende væk. Dog tiltrækker ilden en højlydt, ung rejsende (Jonathan), der mod Drakes vilje stormer ind på hotellet som turist – og så har vi balladen. Jonathan bliver forklædt som Johnny Stein, Frankensteins grandfætter på hans højre arms side, som skal hjælpe med at arrangere fødselsdagsfesten. Og ja, så kan man jo næsten gætte sig til i hvilken retning det går.

Filmen er sød og sjov – den byder på gode grin undervejs, og har en sød historie om ægte kærlighed. Dog minder plottet utroligt meget om Disney’s Tangled – men det var da også en dejlig film! Og nu med monstre! Det kan man ikke have noget imod. Det er derudover utroligt rare monstre, har man dog tænkt sig at skulle slæbe sine mindste unger med i biffen, vil jeg nok anbefale at vælge noget lidt andet – Dracula kan godt blive lidt vred og farlig en gang imellem. Humoren henvender sig også mere til de lidt ældre, eksempelvis er der utrolig mange referencer til ungdomskultur, men filmen tilbyder også en del hyggelige Fedtmule og søn agtige scener til de lidt mindre.

Det der trækker filmen ned, er desværre den danske oversættelse og stemmer. Jeg føler at noget humor går tabt i oversættelsen, og at man ofte har prøvet at oversætte nærmest direkte. Desuden er stemmerne lidt for karikerede til min smag – og jeg er så træt af at høre Amin Jensens stemme, hver gang der er en tyk karakter med i en animeret film. Sangene fejler også en del på dansk – skal dog ikke kunne sige om de ville have været bedre på engelsk, men ”du min baby-pige” lyder bedre på engelsk. Jeg vil klart anbefale alle, der har et valg, at se den på originalsproget.

Men filmen gør et kort øjeblik grin med Twilight – så kan man tilgive den det meste.

4 ud af 6

Smid en kommentar