Hitman agent 47 – blu-ray anmeldelse

Det er efterhånden snart 10 år siden, at den første Hitman filmatisering ramte det store lærred, da Xavier Gens’ versionen havde premiere i 2007.

Filmen blev nær det samme succes, som det danske spil, som det er baseret på har været det. Der er nok heller ikke mange der har ventet i spænding på en efterfølger, men nu er den her altså.

Forfatteren bag filmen er endnu en gang Skip Woods, mens instruktøren er skiftet ud med men komplet uprøvede polske instruktør Aleksander Bach. Hovedfiguren “Hitman” er også skiftet ud fra at være Timothy Olyphant til nu at blive spillet af Rupert Friend, som mange nok vil genkende som Peter Quinn fra Homeland, hvor han gør det fremragende.

Generelt virker det lidt som om at folkene bag filmen har set Homeland og tænkt, at ham Peter Quinn er sgu en fed figur, lad os lave en film med ham og pakke det lidt ind i et Hitman univers. På papiret måske en fin ide, da Peter Quinn er en fantastisk figur og Homeland er en fantastisk serie.

Så er det dog, at filmen løber ind i problemer. For Hitman 47 er ikke nogen fantastisk figur, og Hitman: Agent 47 er bestemt ikke nogen fantastisk film nærmere tværtimod. Historien er for kluntet og det hele bliver bare mest af alt charmeforladt og ligegyldigt, hvilket dog ikke ændre ved, at der ikke er en finger at sætte på actionsekvenserne i filmen, og dem er der heldigvis rigeligt af.

Dette ændrer bare ikke ved at Hitman Agent 47 er en efterfølger til en film der i forvejen ikke var specielt god, og den slags bliver meget sjældent bedre, og denne er altså ikke den undtagelse. Der bliver lagt gevaldigt op til endnu en efterfølger med filmen, men jeg kommer ikke til at ligge søvnløs og vente på den.

2stars

 

Smid en kommentar