The Heat – forudsigelig og fladpandet, men underholdende

I Paul Fieg’s komedie The Heat, spiller de overfor hinanden som et mildest talt umage makkerpar i form af en rapkæftet og kontroversiel og meget aggressive politidame (McCarthy) og en regelret og lettere forhadte og snobbede F.B.I agent (Bullock).

F.B.I agenten Sarah er meget ambitiøs og tænker kun på karriere og regler, men må se sin normale verden bliver vendt op og ned, da hun i forbindelse med en sag støder på Boston betjenten Shannon. Hun er ligeglad med alle regler, og vil bare have forbryderne bag tremmer, koste hvad det vil. Da de skal fælde en narko konge, bliver det umage og ufrivillige makkerskab sat på mere end en alvorlig prøve, der udover at true sagen også truer deres ve og vel.

Filmen er forudsigelig på alle punkter, og man er aldrig i tvivl om, hvordan det kommer til at ende. Filmen er fyldt med vanvittige scener og mere eller mindre bizarre replikker fra især Shannon. Det er LANGT fra det hele det er sjovt, og lige så lårklaskende som Melissa McCarthy kan være, ligeså tåkrummende kan hun ramme forbi. The Heat balancerer mellem de to ting, og derfor formår filmen heller aldrig for alvor at blive vellykket, men underholdende er det nu alligevel langt hen ad vejen.

Problemet er et eller andet sted bare, Paul Feig har tidligere lavet den langt sjovere Bridesmaids, hvor netop Melissa McCarthy også var længder sjovere og ikke så karikeret. Sandra Bullock har bevist, at du hun er en fremragende skuespiller, i The Heat leverer hun ikke nogen voldsom god figur og er hverken rigtig god eller rigtig sjov, så det hele er sådan lidt… tjah.. lunket og ikke så hot som titlen antyder det.

3stars

Smid en kommentar