Goon – blodig underholdning

Det lyder måske en anelse dumt, og den er da også præcis lige så dum som den lyder. Det betyder dog ikke, at det er en film helt uden kvaliteter, for både på det menneskelige plan og på det humoristiske har Goon nemlig flere lyspunkter. Seann William-Scott, der nok for altid mest vil være kendt som Stifler fra American Pie filmene, gør en god figur som 80 procenteren Doug Glatt, der ikke kan meget andet end at slås.

Han får chancen på et lille hold i en lavt rangerende division, men hans talent og gåpåmod går ikke uset hen. Inden han får set sig om, er der bud efter ham fra de helt store klubber. Han bliver en del af holder Halifax, hvor hans største opgave er at beskytte holdets stjerne LaFlamme (Marc-André Grondin), der er blevet bange for at få knubs. Og fra ikke at kunne stå på skøjter er han nu en af de mest omtalte spillere og hans øgenavn “knuseren” bringer respekt blandt modstanderne. Det er i grove træk filmens omdrejningspunkt, naturligvis opbyggende mod et stort opgør med en anden spiller af samme type som ham selv krydret med en lille romance, et anspændt forhold til forvente forældre og om venskab og holdånd.

Det er dog ikke en film, der går i dybden med nogen af emnerne, den har lidt af det hele og så alligevel ikke rigtig noget af det. Derfor bliver det hele også meget overfladisk, hvis man lige ser bort fra dens ekstremt udpenslede vold.

Blood on the ice

Filmen skiller sig ud fra mange andre komedier ved at være helt ekstrem blodig, og det hjælper filmen til at give den det lidt ekstra som gør, at den faktisk er ganske underholdende. Blodet sprøjter ud på isen, når Doug Glatt bliver sluppet løs på en modstander. Der er brækkede næser, pander, læber, flyvende tænder og skøjter der bliver hamret ned i ben. Det er så måske ikke underholdning der appellerer så meget til det kræsne art-house publikum, men som mere eller minder hjernedød underholding til urmennesket i os alle – gør den sit job ganske fornuftigt.

Manuskriptet til filmen er skrevet af Jay Barushel, der også spiller Doug’s bedste ven Pat. Til tider er dialogen fornuftig og troværdig, desværre er der for mange gange hvor filmen simpelthen bare går efter de hurtige og billige grin, og det er bestemt ikke noget der falder ud til dens fordel.

Ugens Film præsenteres i samarbejde med Lovefilm – der stiller filmene til rådighed, men ikke har yderligere indflydelse på hverken valg af film eller karakteren på denne.

Prøv gratis lejefilm direkte hjem i din postkasse i en måned med Lovefilm.

Smid en kommentar