Gone Girl sætter Fincher rekord

I premiereweekenden har filmen nemlig indspillet 38 millioner dollars, hvilket er ganske glimrende. Desuden er det den største omsætning for en David Fincher nogensinde. Manden bag film som The Curious case of Benjamin Button, Fight Club og mange andres hidtidige bedste resultat var Panic Room, som indspillede 30 millioner dollars i den første weekend.

Det er altså ganske gode nyheder for 20th Century Fox, som står bag filmen. Den har kostet omkring 60 millioner dollars at producere, så den skal nok blive en god forretning, ikke mindst på det globale marked.

En film der allerede er en glimrende forretning er gyseren Annabelle, der er en spinoff af Nattens Dæmoner. Filmen har kun kostet lidt over 6 millioner dollars at producere, men indspillede de første tre dage 37 millioner, og laver derfor allerede overskud.

Både Gone Girl og Annabelle kan ses i de danske biografer i løbet af oktober.

Smid en kommentar