Gods of Egypt – Tam action med en egyptisk hat på

Der var engang hvor instruktøren Alex Proyas var det nye sort med eksperimenterende film som The Crow (1994) og Dark City (1998). De dage stoppede da han begyndte at spytte tvivlsomme sci-fi actionfilm ud som I, Robot (2004) og Knowing (2009). Nu har han begået sit hidtil dyreste fejltrin: en fantasy, 3D film med egyptiske guder som actionkarakterer.

Nikolaj-Coster Waldau spiller den guddommelige tronarving, Horus, som må standse sin onde bror, Seth (Gerard Butler) fra at overtage Egypten. Da Seth stjæler Horus’ øjne og starter en krig mod de andre guder, får Horus svært ved at forsvare sig og må overgive tronen til Seth. Han får dog hurtigt uventet hjælp af den dødelige tyv, Bek (Brenton Twaites) som til gengæld håber at Horus vil gøre ham en tjeneste.

Gods of Egypt starter ud med et fedt præmis omkring det gamle Egypten og dets mange, spændende guder og ritualer. Dette kunne der have kommet en rigtig fed film ud af. I stedet smelter alt lynhurtigt sammen til en usammenhængende masse af tom action og computerspilslignende CGI. Fortællerstemmen og den dårlige humor leder os umiddelbart på sporet af en børne- ungdomsfilm, men længden på 125 minutter og mængden af vold udelukker dette. Det sørgelige faktum er at denne film kunne have fundet sted hvor som helst og når som helst. Der er intet kulturelt islæt, trods instruktørens egyptiske rødder, og karaktererne (guder som dødelige) er alle hamrende endimensionelle. Er det virkelig nødvendigt for skurken gentagne gange at forklare alt og alle at hans ondskab skyldes et voldsomt faderkompleks? Historien om de to gudebrødre minder for meget om Thor (2011), og Beks kærlighedshistorie med den passive pige Zaya er stort set bare Aladdin (1992) uden de fængende sange.

Proyas lader i det hele taget til at være forvirret omkring hvilken historie og hvilke mytologier han gerne vil fortælle. Man kan blandt andet betvivle hvad så mange forskellige versioner af midgårdsormen laver i Egypten og hvorvidt Geoffrey Rush ikke er alt, alt for god til denne film (på trods af at han spiller den ypperste gud, Ra). Man kan også stille spørgsmålstegn ved den politiske ukorrekthed at hovedrollerne er besat af kaukasiske skuespillere mens at stort set alle slaverne i filmen spilles af sorte skuespillere. Vi lader dog det hele ligge, for filmen er så smækfyldt med forundrende fejltrin og bedårende forsøg på comic relief at man på et tidspunkt bare må give helt slip på sin kritiske sans. Der gives to stjerner for de lejlighedsvis veludførte effekter som kan findes undervejs, samt de flotte kostumer og indrømmelsen af at jeg faktisk var ret underholdt i de første 20 minutter før det hele for alvor ramlede sammen.

2stars

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar