Out of the furnace – imponerende og mesterlig

Russel og Rodney er brødre, de klarer deres situation på hver deres måde. Russel (Christian Bale) finder tilfredshed i at arbejde på det lokale stålværk, som deres far har gjort det. Rodeney (Casey Affleck) har derimod et andet behov, han satser på at spille sig til penge, han håber på heldet, det kan også forstås, for han har fungeret som soldat i Irak, og han bærer fysiske såvel som psykiske ar efter sin udstationering.

Russel der ellers er et godt menneske, ender i fængsel efter en dårlig beslutning. Da han endelig kommer ud, er hans far død, hans kæreste (Zoe Saldana) er smuttet, og Rodney har været endnu en tur i Irak. Selvom ulykkelighederne har hobet sig op, mens han har været indespærret, er Rodney kommet hjem i live.

Rodney er dog fyldt med had og raseri, som primært kommer til udtryk i de undergrundskampe han deltager i. Her er han brutal og nedkæmper alle han møder. Det sker, selvom han har en aftale, med den lokale gangster John Petty (Willem Dafoe), om at tabe så de kan tjene på kampene. Rodneys indebrændte trodsighed sætter ham i gæld til Petty, og det ender med, at Rodney skaber problemer for både ham selv og Petty. Det sker gennem deres kontakt med DeGroat (Woody Harrelson), som er en gennemført ubehagelighed. Rodney og Petty er i fjendtligt territorium, hvor der er langt til den nærmeste hjælp.

Tilbage står Russel med sin Onkel, og skal nu finde ud af, hvad der er sket. Han tager nogle valg, som umiddelbart virker uovervejede og dumme, men i den sidste ende tillader hans situation ham ikke så meget andet, han er fortabt ligegyldigt hvad, og det ved han.

Selvom filmen indeholder voldsomme slåskampe, foregår det meste i et lavt tempo. Men det gør ikke noget, fordi det giver dig lov til at få alle sanseindtryk med. Og stemning er sat perfekt, selv i de perioder, hvor der er tvivl om, hvor historien bevæger sig hen, er der en spænding og intensitet i luften. Det kan sammenlignes med det tryk, der til tider er i vejret før en omgang sommertorden, man er aldrig helt tryg ved det.  Det er gjort gennem en flot klipning og scenesammensætning, som sætter tankerne og følelserne i gang. Det hele forstærkes af et velvalgt soundtrack, hvor musikken øger intensiteten, og indlevelsen i den håbløse situation karaktererne befinder sig i. Hele historien er på samme tid sørgelig og brutal, men uden at blive hverken melankolsk eller actionpræget. Resultatet er at man får et ubehageligt indtryk af, at dette kunne være en sand historie, fra en del af livet man aldrig selv ønsker at opleve.

Der arbejdes flot med mange forskellige virkemidler, hvilket imponerer meget taget i betragtning af, at  instruktøren (Scott Cooper) kun har instrueret en film før, nemlig Crazy Heart. Han har lavet en mesterligt god film, hvor der er solide skuespillerpræstationer hele vejen rundt. Christian Bale er i storform med sin underspillet og uperfekte, men sympatiske, Russel. Woody Harrelson er også værd at nævne, sjældent kan en voksen mand fremstå så truende med en rød slikkepind i munden.

5stars

1 comment

  1. Pingback: Black Mass

Smid en kommentar