Furious 7 – Syvdobbelt vildskab  

Fast & Furious-franchisen er nu oppe på 7 film, det er lige så mange som ’Politiskolen’, og begge film-serier er begge rablende vanvittige.  ’Furious 7’som det syvende kapitel er navngivet forbinder hele universet, så bastarden ’Tokyo drift’  også har sin plads i serien.

Castet kender vi fra de forrige film dog med et par store tilføjelser, nemlig Kurt Russel og Jason Statham. Det betyder, at der er mange karakterer at holde styr på, og ofte har du ikke det store forhold til nogle af dem, derfor forsvinder Paul Walker også lidt i historien, men det er stadigvæk en langt bedre film at ende sin karriere på end ‘Brick Mansions”.

Historien er simpel, men alligevel rodet på grund af de seks foregående film. I ’Furious 6’ hospitaliserede vores slæng skurken Shaw, i denne fortsættelse er hans bror rasende og vil have hævn, her kommer Jason Statham ind i billedet som Deckard Shaw. Statham fungerer godt som skurken, der på arketypisk og klichepræget vis tæver sig igennem alt og alle for at få ramt på sine mål, og det er fedt at se ham tæske løs på The rock. Naturligvis har en type som Shaw mange fjender, og en af dem er Kurt Russel, som er en anonym agent, introducerer sig som  Mr. Nobody. Med regeringen i ryggen har han masser af ressourcer, som han stiller til rådighed for vores venner, hvis de anskaffer et computerprogram til ham. Programmet kaldes Guds øje, fordi det kan forbindes til alle kameraer i hele verden, hvilket gør det til et farligt værktøj, hvis det kommer i de forkerte hænder, og netop det er ved at ske. Onde typer har kidnappet hackeren, som har skrevet programmet, og nu skal Vin Diesel og Co. redde hackeren, efter det er gjort må de bruge programmet til at finde Deckard Shaw, og det er jo lettere sagt end gjort.

Hvorfor de skal bruge et program som ’Guds øje’ til at finde en mand, der hele tiden kommer forbi for at slå dem ihjel, er ikke noget du skal tænke over, fordi  det er bedre ikke at tænke over hvordan og hvorfor, tingene sker som de gør, ellers falder det hele til jorden. Det er tydeligt at budgettet er blevet brugt på dyre biler og computereffekter og ikke på manuskriptforfattere, som kan skrive sammenhængende plots og gode replikker. Dog er der så mange punchlines, at nogle af dem rammer en i mellemgulvet, og du bliver nødt til at grine eller fnyse, men de dyre biler og vilde effekter underholder faktisk ret godt.

’Furious 7’ er ikke en kunstnerisk filmperle, men en underholdende parodi, som ikke tager sig selv seriøst, hvilket er godt, fordi så kan alle os, som ikke elsker Vmax og DHB blive underholdt af selvironien og de mange klicheer.

Det er også meget passende at filmen har rapperen Ludacriss med, fordi hans navn beskriver filmen meget godt, latterlig absurd og overdrevet, hvilket er vanvittigt underholdende, men som sagt ikke en perle.

 3stars

Smid en kommentar