Fright Night – God men uden bid

Nu er Holland’s historie nemlig kommet under kærlig behandling af Marti Noxon, der tidligere blandt andet har skrevet et par afsnit af Mad Men, samt manuskriptet til I Am Number Four. Instruktionen er overladt til Craig Gillespie, der ellers mest har været kendt for sine reklamefilm. Filmen er i den grad blevet lavet up-to-date, med masser af Twilight referencer og brug af smartphones.

 

Charley Brewster
Charley Brewster (Anton Yelchin) bor i en lille forstad til Las Vegas sammen med sin mor. Han har vendt sin nørdede ven Ed (Christopher Mintz-Plasse) ryggen, til fordel for nyere og sejere venner, og ikke mindst kæresten Amy (Imogen Poots) , der umiddelbart burde være uden for hans rækkevidde. Derfor tror han heller ikke på Ed, da han advarer ham mod at Charley og moderens nye nabo Jerry (Colin Farrell) rent faktisk er en vampyr.

Da Ed pludselig forsvinder, begynder Charley dog at fatte mistanke til naboen, der selvom han virker flink og rar også er meget skræmmende, og der går da heller ikke længe, før Charley finder ud af, at den er helt gal. Han kender dog myten om vampyrer godt nok til at vide, at Jerry ikke kan komme ind medmindre han bliver inviteret. Men de myter kender Jerry også, og han har en løsning på dem, men den skal ikke afsløres.

Det kan dog godt afsløres, at de ikke længe er beskyttet af husets kræfter og det store spørgsmål er så, om det er for sent eller Charley stadig kan nå at redde moderen og kæresten. En ting er dog helt sikkert, han kan ikke gøre det alene. Han opsøger derfor Peter Vincent (David Tennant) en Las Vegas showman og selvudnævnt vampyrekspert, det viser sig dog, at han har mere travlt med damer og sprut, end han har med at jagte vampyrer,

 

Fin – men uden dybt bid
På mange punkter kan man sige, at Fright Night nok slet ikke behøvede et remake, men når det nu skulle laves, så er resultatet rent faktisk overraskende positivt. Der er godt nok ikke meget firser charme over filmen, og den er bestemt heller ikke sårlig uhyggelig. Den er til gengæld ganske velproduceret, og så er Colin Farrell fremragende i rollen som vampyren med det upassende navn Jerry.

Også Anton Yelchin er ganske glimrende i rollen som Charley, og han støttes fint af Imogen Poots og senere David Tennant. Generelt er der ikke meget skidt at sige om filmen, til gengæld er det også svært at finde de helt store roser frem. For selvom filmen er ganske underholdende, så er den på intet tidspunkt rigtig spændende eller uhyggelig, hvilket vel er et krav til en gyser.

Alt i alt er Fright Night dog et ganske fint bekendtskab. Plottet og hele handlingen adskiller sig på mange punkter fra originalen, men den afviger ikke for meget. Det der for alvor er med til at gøre den nye version til et godt remake, er Noxon’s manuskript. Hun har vundet en Writers Guild Award for hendes arbejde på Mad Men, hvilket vidner om hendes kvaliteter. Der bliver lavet alt for mange gysere, der skal bæres frem af effekter, blod og chok. Fright Night er langt bedre skrevet end originalen hvilket også retfærdiggør dens eksistens.

 

3D – what a waste
3D effekterne er blandt de bedre, men hvor er det dog ligegyldigt og irriterende. Filmen har ganske få elementer der retfærdiggør teknologien og hvor den fungerer, men i sin helhed er 3D mere unødvendig end kærkommen, ikke mindst fordi man skal sidde med brillerne og fordi farverne bliver ganske forfærdelige, hvilket ikke hjælper til at give en bedre helhedsoplevese tværtimod.

 

 

 

Smid en kommentar