Første kig på Scarlett Johansson i Ghost In The Shell

I dag offentliggjorde Paramount og Dreamworks Pictures det første officielle billede fra filmen Ghost In The Shell som har Scarlett Johansson, Michael Pitt, Juliette Binoche og danske Pilou Asbæk på rollelisten.

Ghost In The Shell bliver instrueret af Rupert Sanders (Snow White and the Huntsman) og bygger på den berømte mangaserie af samme titel. Blandt filmens executive producere findes Mitsuhisa Ishikawa hvis animationsstudio, I.G., producerede den japanske Ghost In The Shell film og tv-serie.

På det nyudgivne billede ses en mørkhåret og dyster Johansson i rollen som historiens hovedperson Kusanagi, som er en special ops cyborg der leder en anti-terrorist organisation med den catchy titel Public Security Section 9 under firmaet Hanka Robotics. Hendes afdeling står for at stoppe de mest ekstreme og farlige kriminelle som anføres af superskurken The Laughing Man (spillet af Sam Riley) der er ude på at ødelægge Hanka Robotics cyborteknologi.

Pilou Asbæk medvirker som Batou, Kusanagis andenkommendant.

Optagelser til filmen foregår i øjeblikket på New Zealand og det forventes at den har premiere d. 31 marts 2017.

via GIPHY

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar