Fargo sæson 1 – dvd anmeldelse

Der er absolut intet krav om, at man har set Fargo filmen, for at få mest muligt ud af Fargo serien. Måske er det i virkeligheden en fordel ikke at have set den. For selvom Cohen brødrene er blandt producerne, og den er lavet i serien ånd, så er serien forfatter Noah Hawley bare ikke en Cohen – men mindre kan altså bestemt også gøre det.

Lester Nygaard (Martin Freeman) er forsikringssælger i den lille by Bimidji i Minnesota. Han lever et stille liv, med en kone der ikke rigtig elsker ham, og mangel på respekt fra mere eller mindre alle der kender ham. En der slet ikke nærer respekt for ham, er hans gamle skolekammerat Sam Hess, som ydmyger ham, hvilket ender med en brækket næse. På hospitalet møder han den mystiske fremmede Lorne Malvo (Billy Bob Thornton), der tilbyder at slå Hess ihjel for ham. Lester siger naturligvis nej, men bliver mere tøvende anden omgang, hvilket bliver tolket som et ja. Hess bliver slået ihjel, og han er langt fra den første, og han er langt fra det største af Lester problemer, der hober sig op i takt med at flere og flere lig dukker op i den lille by.

Hovedhistorien tre mord, der foregår i starten af serien, men der bliver hele tiden bygget mere og mere. Flere morbiditeter, flere mord, flere massakrer, flere løgnehistorie og så lige lidt flere mord. Hovedarkitekten bag de mange mord er Billy Bob Thornton, der er eminent i rollen som den iskolde lejemorder Lorne. Fargo er en glimrende serie, men det er Billy Bob’s præstation, der hæver den fra det jævne til det fremragende, for uden ham, havde man nok i langt højere grad savnet Coen brødrenes knivskarpe manuskripter.

Der er masser af mere eller mindre skjulte referencer til både den originale film, og flere andre Coen produktioner, hvilket er guf for fans, mens mange andre nok ikke vil bide voldsomt meget mærke i det. (vi har en lille artikel om netop det). Det er godt skruet sammen, og det er en god homage til orginalen, hvilket klæder serien.

Der er en del af de mindre sidehistorier i serien, der er en smule uforløste, og ikke helt bliver fuldt til ende. Det kan være Hawley valg, da han ikke mener, at de ikke er vigtige nok, eller det kan være, at det skal bruges i en anden sæson, eller også er det bare lidt dovenskab. Det kan dog godt ærgre lidt, men på den anden side, tager det ikke noget fra det samlet indtryk af en stærk serie, der bestemt er blandt årets bedste, omend den langt fra er på niveau med eksempelvis True Detective, som ret beset burde havde vundet den Golden Globe, som Fargo fik, men det er naturligvis ikke denne series skyld, og alt i alt er det 10 afsnit i rigtig godt selskab.

5stars

2 comments

  1. Din subjektive holdning er i hvertfald at True Detective burde have vundet. Min er pudsigt nok at Fargo fuldt fortjent vandt den.

    Begge serier er fremragende, og vi bør prise os lykkelige af det overflødighedshorn af højkvalitetsserier der bliver spyttet ud i massevis lige nu.

    Men når alt kommer til alt er True Detective ikke andet end en yderst skarp krimi/thriller, hvor Fargo trods alt må siges at være lidt mere nyskabende (trods filmen) – og det er netop dét jeg tror er grunden til at Fargo vandt, og True Detective ikke gjorde.

    Billy Bob Thornton var fantastisk, intet mindre, men jeg synes at især Martin Freeman og Allison Tolman fortjener lige så meget credit for seriens succes.

    1. Naturligvis er det min subjektive holdning, det er en anmeldelse – det kan vel ikke være andet ? 🙂

      Efter MIN mening, så er Billy Bob Thornton manden der gør serien til noget særligt, uden ham synes jeg oprigtigt at det havde været en lidt tynd udgave af filmen. Allison Tolman er fremragende, men hun er ikke Frances McDormand, og det er svært ikke at sammenligne de to.

      Når DET så er sagt, så er det begge glimrende serier, men står stadig fast på at True Detective er en bedre serie 🙂

Smid en kommentar