Eye in the Sky – Tankefuld spænding i alt for stort format

Du har valget mellem at dræbe en håndfuld af verdens farligste terrorister eller lade dem slippe væk. Hvis du affyrer missilet som dræber dem vil en uskyldig 9-årig pige dø. Hvis du lader være med at affyre missilet vil terroristerne udføre et omfattende selvmordsangreb som kan koste 80 mennesker livet. Hvad gør du?

Dette er dilemmaet som dronepiloten, Steve Watts (Aaron Paul), står med da han indkaldes som ‘eye in the sky’ pilot på en militærbase i USA. Som pilot under den erfarne oberst Katherine Powell (Helen Mirren) skal Watts holde øje med en håndfuld af verdens mest eftersøgte og farlige terrorister som det amerikanske og britiske militær har opsporet i Nairobi, Kenya. Watts sidder sikkert gemt væk på den amerikanske militærbase, imens han iagttager situationen i Kenya via et dronefly. Da missionen ændrer formål fra at ‘fange’ til at ‘dræbe’ terroristerne er det Watts som skal trykke på knappen der affyrer det dødelige missil fra hans spionfly. Dette er dog langt fra ukompliceret, for udenfor terroristernes hus sidder en 9-årig pige og sælger brød til de lokale. Hvis Watts trykker på knappen vil hun dø, hvis han lader være, vil terroristerne udføre en selvmordsaktion som vil koste flere mennesker livet.

Det er dog ikke kun op til Watts eller oberst Powell. Der er jurister og militæransatte som skal vurdere situationen, samt amerikanske og britiske politikere som skal give handlingen grønt lys. Skiftevis følger vi debatten udvikle sig i England, USA og Kenya, hvor de mange indflydelsesrige personer hver især forsøger at fratage sig ansvaret for den 9-årige piges skæbne. Imens tikker sekunderne ned og terroristerne forbereder deres selvmordsmission.

TA3A6837.CR2

271A3486.jpg

Instruktøren, Gavin Hood, har tidligere lavet krigsfilmen Rendition (2007) hvilket har inspireret hans udforskning af dronebrug i militæret. Eye In The Sky undersøger de etiske spørgsmål ved brug af droner i krigsførsel og hvorvidt man kan sætte en pris på et liv, men filmen er desværre ikke udført lige så interessant som emnet. Det er nervepirrende spændende i de første 30 minutter, men derfra bliver man en smule utålmodig. Det er lidt som et bryllup mellem de to TV-serier Homeland og 24 Timer. Uret tikker, folk vrisser replikker som “this is a matter of life and death” og “I can’t make the decision for you” og den dramatiske musik buldrer derud ad. Det er altså lidt ligesom at sidde og se en alt for lang episode af en sådan TV-serie.

I filmen ses den afdøde, legendariske skuespiller Alan Rickman i sit livs sidste spillefilmsrolle og det er svært ikke at blive berørt over at se ham på det store lærred. Rickman spiller generalløjtnant Frank Benson, som er en afgørende beslutningstager i missionen. Vi møder ham første gang da han er ude for at købe en dukke til sin datter og følger ham derfra gennem den lange og frustrerende beslutningsproces mellem de forskellige parter. Rickman, Mirren og Barkhad Abdi (kendt fra Captain Phillips, 2013) er bragende gode som seriøse, stressede, overvældede og dybt menneskelige brikker i et kynisk spil.

_MG_7077.CR2

Det er også fedt at se Aaron Paul i en post-Breaking Bad rolle som er ham værdig. Efter hit-serien sluttede i 2013 har Paul haft roller i film som Need For Speed og Exodus: Gods and Kings fra 2014. Ingen af disse har rigtig fanget de evner som den unge skuespiller demonstrerede i sin forgangne AMC serie, men med Eye In The Sky får han endelig lov at vise sit værd igen.

Scenariet med den grådfulde Paul som skal beslutte sig for at trykke på den skæbnesvangre knap, mindede mig om en cliffhanger i Breaking Bad hvor han som Jesse Pinkman pegede en ladt pistol mod Gale, en uskyldig mand. Da jeg så serien følte jeg frygt, spænding og foragt over den anspændte situation, hvori en god mand står med et andet godt menneskes liv i sine hænder. Eye In The Sky fik mig ikke helt ilet op på samme niveau til trods for den lignende opsætning. Filmen formår bare ikke at vedholde sit greb og formidle det spændende præmis på en måde hvor der også er plads til at vi som publikum selv kan gøre os nogen tanker omkring det der sker. Jeg havde håbet på at se lidt mere 12 Angry Men; nogle anderledes kameravinkler, manipulation af rum eller lignende som kan påvirke måden vi som publikum bliver revet med ind i historien, men dette er der intet af.

Eye In The Sky leger med et fremragende og tankevækkende debatemne, men historien er for mit vedkommende ikke en hel spillefilms længde værd. Den skulle måske nærmere have været en speciel crossover episode mellem Homeland og 24 Timer.

3stars

Eye In The Sky har premiere d. 4 maj 2016.

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar