Eminem stjal Oscar showet

Overblikket over nattens Oscar vindere

I nat blev der afholdt det store Oscar show i Los Angeles. Den helt store overraskelse blev, at det blev den sydkoreanske film Parasite, der vandt for bedste film, bedste internationale film og bedste instruktion. Det var dog ikke den eneste overraskelse.

Aftenen bød nemlig også på en optræden med ingen ringere en Eminem. For 18 år siden var den amerikanske rapper nomineret til en Oscar for Lose Yourself. I følge rapperen med det borgerlige navn Marshall Mathers, havde han ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han kunne vinde. Derfor blev han væk fra uddelingen, hvilket naturligvis godt kunne tolkes som lidt arrogant.

I aftes vendte han så tilbage, 18 år senere, og optrådte med det nummer, der gav ham en Oscar for snart 20 år siden. Hans optræden var en del af en hyldest til brugen af popmusik i film. På grund af rettigheder kan vi ikke vise en video her, men hvis du sørger på YouTube kan du nok finde et enkelt klip eller to.

Størstedelen af de celebre gæster lod til at lade sig imponere af Eminems optræden, omend nogle var lidt mere forbeholdne i deres begejstring.

 

Smid en kommentar