Elles – Er vi alle ludere?

Anne (Juliette Binoche), en parisisk freelance-journalist for magasinet ELLE, arbejder på en artikel omkring studerende der prostituerer sig. Hun interviewer i den forbindelse to forskellige kvinder: den stille og betagende Charlotte (Anais Demoustier), og den vilde Alicja (Joanna Kulig). Begge er prostituerede, studerende, og tilfredse med deres tilværelse.

Anne er en fængslet feminist. Hun har knoklet sig til en karriere, en mand, to børn og en luksuriøs Pariser-lejlighed – og hun hader det. Hun skændes dagligt med sin mand, og hendes børn udviser tilsyneladende ingen respekt for hende. Hun tæller sine cigaretter, undgår alkohol og dyrker motion, men alligevel ser vi hende ligge grædende bag en låst badeværelsesdør efter at have onaneret. Hun er tydeligvis ikke fri, men hun aner samtidig ikke hvad hun skal stille op med det, for når man har det hele så har man vel det hele, eller hvad?

Åbenbart ikke. Anne møder op til begge interviews med alle sine fordomme pakket i tasken, klar til at kæmpe for feminismens side, og grave dybt i de stakkels studerinders skæbner. Interviewsene fremkommer i et væv af Alicja og Charlottes fortællinger, samt Annes eget hektiske privatliv. Mere eller mindre overraskende viser det sig, at Anne må tage sit eget liv op til betragtning, for kan man virkelig tillade sig at konfrontere andre mennesker med deres tilsyneladende mangel på frihed og værdighed, når man dagligt adlyder ordrer fra både sin mand, sin chef og sin mands chef?

 

Vi er alle ludere

Elles er en film om kontraster, og dilemmaer. Den opstiller et forstyrrende dilemma, der konfronterer publikum med spørgsmålet: hvad nu hvis du er din egen fordom? “Vi er alle ludere”, argumenterer Anne mod sin mand under et skænderi. Vi sælger alle en del af vores liv hver gang vi går på arbejde, og vi går alle på kompromis for at få det vi gerne vil have. Med det sagt, så er historien om den fordomsfulde der lærer, ikke noget nyt. Feminisme er også et både sent og brugt emne at piske rundt i, men Elles eksperimenterer sig frem og tillader sig at stille flere spørgsmål end svar omkring filmens egentlige budskab, og det er måske også godt nok. Ikke alle prostituerede er lykkelige, ikke alle karrierekvinder er ulykkelige og ikke alle mænd er unuancerede og ens. Filmen ender desværre lidt med at skyde sig selv i foden på det punkt, for trods sit fokus på Annes fordomsrejse, fremstiller den selv et næsten diskriminerende billede på mænd, som værende én stor, ufornuftig, utro og unuanceret flok.

 

Binoche skinner igennem

Binoche giver en nærværende og urokkelig performance, som den stærke kvinde der tillader sig selv at betvivle sit liv og sine holdninger. Hun har en fængslende nuanceret måde at kommunikere med kameraet, og leverer en af de fineste præstationer i hendes karriere. Det skal dog også nævnes at både Demoustier og Kulig leverer nogle både modige og blottede præstationer. Szumowska har uden tvivl valgt nogle stærke kvinder til de stærke roller, og den velvalgte casting overstråler næsten den simplistiske måde filmen fortæller sin historie på. Det er måske lidt synd, men samtidig gør det dog heller ikke så meget, for historien handler i overordnet grad om mennesker og nærvær, og så skal der også castes omhyggeligt.

Jeg er da også efterladt med følelsen af at have overværet noget nærværende. Det er i sådanne tilfælde, ofte semitragisk at skulle tilføje blød kritik af oversmurt sentimentalitet, men denne gang kan jeg fornøjeligt meddele at det ikke er tilfældet med Elles. Jeg blev indrømmeligt overrasket da jeg læste at filmen var blevet stemplet med en NC-17 rating i USA. Det er en forholdsvis sjælden, og i mine øjne, grov, karakter givet for filmens meget eksplicitte sexscener. Jeg sad dog hverken med følelsen af at se noget beskidt eller stødende, på trods af den lange parade af sexscener der forekom på lærredet foran mig. Det er selvfølgelig svært at bedømme om andre i publikum vil sidde med samme følelse, men efter min mening er Elles en film med mere på hjertet end bare sex.

Den er modig, intim og nærværende uden at skovle sin historie ned i halsen på publikum. Szumowska respekterer os nok til at lade os gøre egne overvejelser, tolke historien på vores egen måde, for i sidste ende handler det hele jo en lille smule om frihed.

 

 

 

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar