Ellen Page får hovedrolle i ny zombiefilm

Juno stjernen har fået hovedrollen i en kommende post-apokalyptisk zombiefilm.

Den kommende film har titlen The Third Wave og foregår i et post-apokalyptisk Europa, hvor der har været en zombie-epidemi. Efter at der er fundet en kur mod epidemien, er samfundet blevet opdelt i de nu raske mennesker, som plejede at være zombier, og dem som overlevede epidemien uden at blive smittet. Nu truer terrorister og samfundets opdeling med at skabe kaos.

David Freyne vil instruere filmen efter eget manuskript. The Third Wave bliver den irske instruktørs spillefilmsdebut, efter en række succesfulde kortfilm, heriblandt The First Wave (2014), som spillefilmen taget udgangspunkt i.

The Third Wave giver et helt nyt perspektiv på zombiegenren, og det elsker jeg” siger Page. “David Freyne retter kameraet mod samfundets rolle i en apokalyptisk verden. Jeg er meget taknemmelig for denne mulighed for at dele hans tankefulde tilgang til gysergenren med publikum.”

Den Oscar-nominerede skuespillerinde skal spille overfor irske Sam Keeley, som har været med i film som Burnt (2015) og In The Heart of the Sea (2015).

Du kan se Freynes kortfilm, The First Wave, her:

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar