Eden Lake

James Watkins har skrevet og instrueret Eden Lake, Watkins har også skrevet efterfølgeren til The Decent. Filmen er instrueret med sikker hånd på trods af at det er han debut, manuskriptet bærer en smule præg af at være  skrevet af en ung forfatter der endnu ikke har den helt store erfaring.

Jenny(Kelly Reilly) og Steve(Michael Fassbender) er par en campingtur til en nedlagt stenbrud, der skal laves om til luksuslejligheder, så det er sidste chance for den skønne natur. Allerede fra starten af turen er der ugler i mosen, fra det øjeblik de kører ind i den lille by der ligger udenfor parken, støder de på de utilpassede unge mennesker, der i hvert fald ikke respekterer deres ældre.

Og herfra bliver det kun værre og værre, da de kommer til stedet hvor de skal sove støder de atter ind i gruppen af teenagere og et par yngre, anført af Brett(overbevisende spillet af Jack O´Connell). De larmer, ryger, drikker og lytter ikke på Steves høflige henvendelse om at slappe lidt af. Men frem til dette tidspunkt er de stadig bare utilpasset og har endnu ikke overskredet grænsen til det der mest af alt minder om ondskab.

Gruppen af unge mennesker stjæler Steves bil, hvilket bliver starten til et nervepirrede mareridt. Steve og Jenny er måske nok ældre og klogere, men de nge drenge er skrupelløse, bevæbnet og ikke mindst psykotiske. Og den resterende time af filmen er generelt ubehagelig, men stadig medrivende, spændende og vækker væmmelse hos beskueren(forhåbentlig).

Det er svært ikke at drage en sammenligning til John Boormans Deliverance fra 1972, hvor usympatiske hillbillies også overgriber sig på protagonisterne i filmen. Selvom A Clockwork Orange og This Is England måske er langt fra denne genre, er der mange lighedstegn. Hvor Clockwork Orange, har det psykotiske i højsædet, handler This is England også meget om det gruppepres der kan opstå mellem især unge mennesker. Tilfældigt eller ej, så spilles en af drengene Cooper også af Thomas Turgoose der netop spillede hovedrollen i This Is England.

Udover Jenny og Steve er alle i filmen generelt meget usympatiske og decideret onde. Generelt kan børn også være skræmmende i gyser film, bare tænk på Damien fra The Omen. Børn kan være utilregnelige, og det er de bestemt i Eden Lake.

Eden Lake er en skræmmende uhyggelig og gyselig film, og den slår med få midler mange af dens amerikanske konkurrenter, ved at være langt mere intens. Der er dog stadig en del ting man kan undre sig over i filmen, eksempelvis hvorfor de ikke ringer til politiet med det sammen, og den slags ting der bare skal være i gysere.

Køb Eden Lake på dvd her

Trailer

Læs flere film anmeldelser

 

Smid en kommentar