Drive – Refn’s mesterværk

For Drive er hverken skrevet eller produceret af Refn, han har “kun” instrueret den, alligevel har han i den grad formået at sætte sit meget tydelige aftryk på filmen. Når Refn topper, er der få der kan være med, og det gør han med Drive. Måske er det endda for det bedste, at han ikke har været med hele vejen, men udelukkende har skulle koncentrere sig om det han gør bedst.

 

Simpelt og sikkert
Det er egentlig ikke fordi historien er nogen helt store åbenbaring, men det er også det, der er med til at drive filmen frem, nemlig at den er ganske simpel. Man skal ikke sidde og tænke på en masse store sammenhænge, og hvordan alting hænger sammen, man skal koncentrere sig om nuet, den fremragende instruktion, flotte billeder og klipninger og de glimrende præstationer af de medvirkende skuespillere.

Ryan Gosling spiller en hemmelighedsfulde chauffør i Los Angeles. Han er stuntdriver på film, mekaniker på et værksted ejet af småkriminelle Shannon (Bryan Cranston) og så agerer han get-away driver fra tid til anden. Hans liv ændrer sig, da han møder den unge Irene (Carey Mulligan), der bor ved siden af ham. Hun bor alene sammen med sin søn, da hendes mand og faderen til sønnen er i fængsel. De to opbygger et forhold, der dog hurtigt tager en drejning, da manden bliver løsladt.

Sammen med manden kommer der også problemer. Han skylder nemlig penge væk, mange penge. Og hans kreditorer truer familien, hvilket får “driveren” til at træde til og hjælpe den løsladte mand. Det ender i et større blodbad, og pludselig er han involveret i et større spil mellem lokale gangstere, småforbrydere og en million dollars i mafiapenge.

 

Cool
Hvis filmen skulle beskrives med ét ord – så skulle det uden tvivl være: cool. For hele filmen emmer af coolness og ultimativt badass. Ryan Gosling, der lige nu også kan ses i Crazy, Studpid, Love er fremragende som den navnløse hovedperson. Gosling er måske ikke den typiske actionhelt, men i Drive viser han en side, og en karakterskildring, der sjældent er set bedre i de seneste mange år.

Refn har selv kaldt “Driver” karakteren en mellemting mellem Mads Mikkelsens viking i Valhalla Rising og Tom Hardy’s Bronson. Og det er da heller ikke svært, at se en lille smule Tonny(Pusher), omend det er en væsentlig mere velovervejet udgave, men stadig en karakter der handler ud fra følelser og ikke nødvendigvis sund fornuft. Rollen minder også om Travis Bickle (Taxi Driver) der udadtil virker stille og afbalanceret, men gemmer et dystert og brutalt indre.

Samtidig er Carey Mulligan som altid en fryd. Hun er trods sin unge alder, allerede en veletableret og bredt respekteret skuespiller. Hendes rolle i Drive er måske ikke hendes bedste, men hun viser at hun også fungerer til punkt og prikke i en mindre rolle. Også Breaking Bad stjernen Bryan Cranston er helt igennem glimrende, ligesom Ron Perlman også er en fornøjelse, sammen med Cathrine Hendricks og Albert Brooks.

 

Rå og uforsødet
I amerikanske film er der ofte (ikke altid, men ofte) en tendens til enten at overdrive volden, eller gøre den komisk for at det ikke virker så brutalt og realistisk. Os der har set Refn’s tidligere værker ved, at han ikke er kendt for skjule volden eller gøre den humoristisk. Og Drive er bestemt ingen undtagelse, den er rå, uforsødet og brutal. Der er ikke meget action i filmen, men når der er, er det hamrende effektivt og helt igennem gennemført. Der bliver skudt hoveder i stykker, dolket med en badeforhængsstang, trampet ihjel etc.

Det er ikke skjult, men det er heller ikke udpenslet og ubehageligt, det viser et værk hvor Refn givetvis har haft sine ideer og fået lov til at udføre dem, hvilket man ellers ofte ser undertrykt i Hollywood produktioner, for at tilfredsstille den amerikanske censur og kunne tillade til et lidt yngre publikum.

Drive er nemlig ikke lavet til et teenagepublikum, det er ikke en popcorn blockbuster, det er ikke en actionbasker af en anden verden, til gengæld er den noget andet – den er nemlig stor filmkunst. Og det er bestemt ikke nogen tilfældighed af Refn fik en pris i Cannes for filmen, det eneste man kan håbe er, at Refn ikke bliver for stor til Danmark efter denne.

Drive er utvivlsomt ikke en film for alle, men os den fanger, vil utvivlsomt være dybt betaget. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg har set Drive.

 

 

Smid en kommentar