Marvel kan blive Disney’s mareridt

 
 
Som om det i sig selv ikke er slemt nok, kan der måske være lige så store problemer på vej fra en helt anden front. I  slutningen af august annoncerede Disney at de havde købt Marvel Entertainment for den svimlende sum af omkring 4 milliarder dollars. 
 
Dette køb skal nu måske vise sig at blive et stort problem barn, i en langt højere grad end de grangiveligt havde regnet med på Disneys direktionsgange. 
 
For nylig kom Warner bros og DC comics i problemer med Superman skaberen Jerry Siegels arvinger, der krævede stor medbestemmelse og ikke mindst en langt større del af overskuddet fra film end det hidtil havde været tilfældet. Og alt tyder nu på at Disney og Marvel kommer til at stå overfor en lignende sag.
 
Jack Kirbys fire børn og to børnebørn har nemlig lagt sag an mod underholdningsgiganten. Sagen involverer brugen af Captain America, Fantastic Four, X-men, Avengers, Iron Man, Hulk, Silver Surfer og Hulk. 
 
I forvejen har Disney allerede nu problemer med Marvel da de har mange aftaler med andre selskaber om distributionen af deres film. Det er Paramount der i samarbejde med Marvel står bag langt de fleste, og den aftale er gældende i hvert fald for endnu en håndfuld film.
 
 
Såfremt Jack Kirby’s arvinger skulle få ret og vinde sagen, vil det næppe betyde at Disney ikke må lave filmene. Det vil dog utvivlsomt betyde at Kirbyfamiliens medlemmer skal have noget medbestemmelse på filmen, og ikke mindst en langt større portion af overskuddet end som det ser ud nu. Derfor kommer det nok til at tage væsentlig længere tid, inden Marvel bliver en god forretning for Disney end det var håbet, da de åbnede checkhæftet på vid gab.
 
Siden Men in Black  i 1998 har de sidste 23 film fra Marvel indspillet 7,4 milliarder dollars. I gennemsnit indspiller en Marvel film omkring 350 millioner dollars. Det er derfor heller ikke svært at forstå hvorfor Disney gerne villle om bord. Men noget kan altså tyde på at fremtiden for selskabet ikke er helt uden bump. 
 
 
 
 

{linkr:related;keywords:disney køber;limit:5;title:Relaterede artikler}