Derfor sendte Jared Leto brugte kondomer og døde dyr til Suicide Squad kollegaer

Jared Leto står nok ikke til at blive kåret som Årets Medarbejder af kollegaerne på filmen Suicide Squad.

Efter at produktionen på DC Comics filmen startede i foråret 2015 har Jared Leto tilsyneladende sat sig for at forene sin onscreen karakter, the Joker, med virkelighedens verden ved at udføre en række forstyrrende pranks på sine medskuespillere og produktionscrew på filmen.

6nxdwqi

Historier har floreret om at Leto skulle have sendt døde grise og levende rotter til filmens andre skuespillere som blandt andet inkluderer Margot Robbie, Will Smith og Cara Delevingne. Under CinemaCon afslørede Smith at Leto brugte såkaldt ‘method acting’  i en ekstrem grad under produktionen af filmen. “Han gik helt Joker” sagde Smith, “Han stemte virkelig tonen an. Det var ikke for sjov. Han var en dødalvorlig skuespiller. Han levede sig 100% ind i sin karakter.”

Udover de bizarre pakker fra dyreverdenen jokede skuespillerne også med at Leto havde sendt dem brugte kondomer og anal perler, da de skulle præsentere filmen under årets MTV Movie Awards.

Leto forklarer nu sin lidt alternative tilgang til filmen: “Jeg gjorde mange ting for at skabe en dynamik, for at fremkalde et element af overraskelse, spontanitet og for virkelig at nedbryde de mure som vi kunne stå overfor”, han fortsætter med; “The Joker er en person som ikke respekterer ting som privat sfære og grænser.”

Til dette tilføjede Adewale Akinnuoye-Agbaje (som i filmen spiller Killer Croc) at Letos handlinger også førte noget godt med sig: “Det var en gave, for det førte os sammen som en gruppe idet det blev ham mod os andre. Vi sendte budet tilbage med den døde gris og vores egen personlige besked til ham. Det satte virkelig gang i tingene.”

De skøre offscreen hændelser vil forhåbenligt blive afspejlet i filmen som får premiere d. 11. august 2016.

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar