Den Bestøvlede Kat – Shreks overmand

Siden da har den været en fast betandel af Shrek universet, og nu har den altså også fået sin egen film – og tak for det. For hvor Shrek filmene stødt er dalet i kvalitet siden Shrek 2, så er Den Bestøvlede Kat eller Puss in Boots et friskt pust, der har masser af historie og ikke mindste charme.

 

En vaskeægte charmør

Den bestøvlede Kat, den pelsede elsker, katanova, ja – kært barn har mange navne, og det har vores elskelige protagonist også. Filmen fortæller hele historien om hvordan den bestøvlede kat blev til den bestøvlede kat, og hvilke forhindringer der har været på vejen, med venskaber der er bristet og misser der er nedlagt. Det hele er skrevet utrolig morsomt, og det er fyldt med en masse små detaljer. Især for katteejere vil filmen utvivlsomt henrykke, da kattens natur virkelig er fanget, også selvom den er menneskeliggjort.

 

Den perfekte mis

I sin jagt på nogle magiske bønner, der kan føre ham guldæg til ufattelig rigdom, støder den bestøvlede kat, hvis navn blot er kat, ind i Kitty Fløjlspote, der også er ude efter bønnerne. Hun er maskeret, og til at begynde med kender han hverken hendes køn eller identitet. Da han ser hende, bliver han dog straks draget af den smukke hunkat, der ikke blot er smuk med også dragende og farlig.

Han finder dog hurtigt ud af, at hun arbejder sammen med hans gamle fjende, ægget Klumpe Dumpe, og vil derfor ikke have noget at gøre med hende, men fordelene ved et samarbejde er flere end ved at være solo – og således begynder de tre’s eventyr.

Det bliver en jagt og et eventyr, der sjældent er set bedre i animationsgenren, nok kun overgået af Tintin i nyere tid. Animationerne er fantastiske, og det er bestemt ikke så underligt, at den er blandt de nominerede til dette års Oscar. Detaljerne i animationerne er imponerende og det er virkelig lykkedes at fange kattenes træk og instinkter, både når de er “katte” og når de er “kattemennesker”.

 

Begejstrer hvor Shrek skuffede

De første to Shrek film var glimrende, herefter gik det alvorligt ned at bakke, og de skulle nok have stoppet med tidligere. Derfor er det heller ikke så underligt, at mange har været en smule skeptiske omkring filmen, men heldigvis gør den skeptikerene til skamme, og henrykker ved at være en helt igennem glimrende film der er overraskede god og en af de sidste par års bedste animationsfilm.

 

 

Smid en kommentar