Deadpool – Den platsjove antihelt som vi har manglet

Deadpool er Marvel-superheltefilmen som ikke tager sig selv, eller noget andet, for seriøst. Det er ret plat men rimelig fedt.

Da den tidligere soldat Wade Wilson (Ryan Reynolds) får konstateret uhelbredelig kræft, tager han imod et tilbud om alternativ behandling af en skummel organisation styret af superskurken, Ajax (Ed Skrein). Her indgår han i et torturlignende eksperiment, som efterlader ham vansiret, men i stand til at hele på rekordtid. Efter at have undsluppet eksperimentet påtager Wade sig alteregoet Deadpool, og går med sort humor og stramtsiddende lædersuit til kamp mod Ajax.

Marvels mest ukonventionelle antihelt rammer biograferne i en tid hvor der i høj grad er brug for et afbræk fra de mange mørke og seriøse superhelte-franchises som vi har set i det seneste årti. I Deadpool er intet seriøst. Filmen åbner med credits der præsenterer skuespillerne som ”a British villain” og ”a hot chick”, samt producerteamet som værende en flok ”asshats” – så er tonen vidst sat. Reynolds er i sit es, og perfekt i rollen som Deadpool, hvor han både gør op med (og grin med) sine tidligere, knap så vellykkede, Marvel-roller som Green Lantern og mindre-gode-Deadpool i X-Men Origins: Wolverine (2009). Han leverer den fandenivoldske, drengerøvs attitude som karakteriserer Deadpool i tegneserierne, og har (endelig) fundet sit kald i Marvel-universet. Skrein er den typiske, kølige europæiske skurk, men karakteren Ajax er bare for kedelig til rigtig at være en superskurk. Der skal mere til for at konkurrere med en så farverig helt som Deadpool.

Deadpool/Wade er mildest talt en røvirriterende sarkasmeuddeler som aldrig holder mund. Han vender sig konstant mod publikum og fyrer vittigheder af i en total destruktion af den fjerde væg. Der bliver særligt taget tykt pis på X-Men franchisen med utallige Wolverine-referencer. F.eks. spørger Deadpool jokende om han befinder sig i ”McAvoy eller Stewart tidslinjen” da mutanterne, Colossus og Negasonic Teenage Warhead, forsøger at rekruttere ham til X-Men akademiet. Hans jokes ender ofte uforståelige for de andre karakterer, som ikke aner at de er med i en film, men publikum er selvfølgelig med på hvad han taler om. Deadpool er filmenes første Marvel-superhelt som taler direkte til publikum på deres sprog og hiver øvrige superheltefilm ned på et niveau hvor man kan grine lidt af deres fællestræk.
deadpool-gallery-05
Der er mange jokes. Så mange at de fleste desværre falder lidt til jorden og man får en fornemmelse af at det måske har været sjovere at skrive filmen end det er at se den. Man vil enten finde den sjofle teenagehumor uudholdelig eller charmerende. For mit vedkommende, virkede den stride strøm af slag-i-skridtet-humor umiddelbart lidt som et desperat forsøg på at efterligne Guardians of the Galaxy’s coolness, men efter lidt tid kunne jeg se det uprætentiøse og tiltrængte i Deadpools selvsatiriske korstog mod de perfekte superhelte og alle de klichéer som har ophobet sig indenfor deres respektive franchises. Superheltefilm kommer nok ikke til at være som vi kender dem fra nu af. De er blevet for familiære, for kedelige og det er på tide at der sker noget nyt. Det er dette som Deadpool formår at igangsætte.

5stars

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

2 comments

  1. Majet gød filem. Majet hesteben. Dædpul liner en hesteben. Rød og vid er danske flage. Maj lide majet kajer og slek. Majet billig slek om fradajen. Maj givæ stjerner 5 ud af 2….
    god filem

Smid en kommentar