Dan Aykroyd: Den nye Ghostbusters er både sjovere og mere uhyggelig

En af de originale Ghostbusters skuespillere, Dan Aykroyd, mener at Paul Feigs kontroversielle nye Ghostbusters film både byder på mere humor og uhygge end 1984-versionen.

Aykroyd spillede Raymond Stantz i den første Ghostbusters og i efterfølgeren fra 1989. Han er også ideudvikler bag filmene og var med til at skrive manuskript på dem begge.

“Som en af de originale fra de originale, så jeg test screeningen af den nye film” skrev den canadiske skuespiller på Facebook. “Udover geniale, troværdige præstationer fra både kvindelige og mandlige skuespillere, har den flere grin og gys end de første to film, plus; Bill Murray er med i den! Som en ud af flere millioner mandefans og Ray Stantz, vil jeg betale for at se filmen og tage alle mine venner med!”

Læs også: Ny Ghostbusters trailer er alt hvad vi har ventet på

Aykroyd har længe støttet den nye Ghostbusters ‘reboot’ som har Melissa McCarthy, Kristen Wiig, Leslie Jones og Kate McKinnon som de nye spøgelsesjægere. Både Aykroyd, Bill Murray og Ernie Hudson har cameos i den nye film.

Instruktøren, Paul Feig, kaldte for nyligt filmens udbredte kritik for “ækelt, kvindehadende lort” efter at filmens første trailer blev den mest ‘dislikede’ i Youtubes historie.

Læs også: Derfor er Ghostbusters trailer den mest forhadte i Youtubes historie

Ghostbusters har premiere d. 14. juli 2016.

via GIPHY

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar