The Counselor blu-ray anmeldelse

På rollelisten finder man navne som Michael Fassbender, Brad Pitt, Javier Bardem og Penelope Cruz. Det er med andre ord svært ikke at have forventningerne helt oppe i skyerne. Desværre når filmen ikke helt derop, for selvom det er solidt håndværk, flot at se på og underholdende kan man ikke lade være med at sidde med en fornemmelse af, at der er tale om lidt venstrehåndsarbejde, fra alle de involverede. Der er i hvert fald ikke nogen af dem, der leverer deres livs præstation med filmen, men mindre kan altså også gøre det.

I alt sin enkelthed handler filmen om advokaten, eller the counselor (Fassbender), der lader sig lokke af store millionsummer og bliver dybt dybt involveret i en kæmpe narkohandel, der også involverer hans ven den flamboyante og excentriske rigmand Reiner (Bardem). Mellemmanden i handlen Westrey, spilles af Brad Pitt. Westrey advarer ham, da kartellet han involverer sig med, bestemt ikke er nogen man ikke vil være uenige med, hvis man har livet kært.

Det kommer nok ikke som den store overraskelse for mange, at handlen ikke går som planlagt, og her begynder anden halvdel af filmen så, hvor konsekvenserne for hans grådighed kommer i spil, og hvor det kommer den ene blodsudgydelse efter den anden, og den ene mere foruroligende end den anden. Det er medrivende i anden halvdel af filmen, mens den er en anelse langsom i den første halvdel. Det gør også, at filmen alt i alt ikke ender med at blive helstykket og dermed rigtig god.

Men selvom Fassbender ikke leverer sit livs præstation er han stadig fremragende, og det samme er Brad Pitt naturligvis, det ændrer bare ikke ved, at med de navne der står bag, kunne man have forventet mere, men det betyder ikke, at du bør gå udenom filmen, men den er bestemt stadig et kig værd. Blu-ray udgaven indeholder en lidt længere version af filmen, der har endnu flere scener med, end biografversionen havde det. Faktisk er den “unrated extended cut” udgave af filmen intet mindre end tyve minutter længere, og det er ikke bare et par enkelte klip mere. Det sker typisk med Ridley Scotts film, de kommer næsten altid i en fantastiske blu-ray udgaver med masser af ekstramateriale, og det er altså også tilfældet her. Så filmen får fire stjerner, men udgivelsen kunne sagtens fortjene en enkelt mere.

Hvis du får valget mellem den almindelige eller den extended version – så tag den sidste, den giver filmen lidt en smule ekstra, og gør den faktisk en anelse bedre, hvilket bestemt ikke altid er tilfældet med de længere udgaver.

4stars

Smid en kommentar