The Cabin in the Woods – ekstrem og uforudsigelig

Det er ikke ligefrem nyskabende, og det er set i flere hundrede tilfælde, men Cabin in the Woods er ikke sådan en film. Faktisk kunne det næsten ikke være længere fra en traditionel gyser, og det er både befriende og ikke mindst utrolig gavnende for filmen – også selvom den mildest talt er lettere ekstrem.

 

Big Brother med zombier

Curt (Chris Hemsworth) har en fætter, der netop har købt et lille hus langt ude i skoven. Og det skal de ud og holde fest i. Curt’s kæreste Jules (Anna Hutchinson), veninden Dana (Kristen Connolly), Holden (Jesse Williams) og endelig bonghovedet Marty (Fran Kranz). Hvad de ikke ved, at de er en del af et gigantisk spil, hvor alt hvad de gør er overvåget og nøje planlagt. I en bunker et ukendt sted sidder Sitterson (Richard Jenkins) og Hadley (Bradley Whitford) sammen med et hold hold af forskere og overvåger huset og har også en finger med i alt hvad der foregår på den ene og anden måde.

Eksempelvis sørger Sitterson og Hadley for at de unge mennesker bliver hjemsøgt af blodtørstige zombier. Selvom det i virkeligheden er meget enkelt, vil det være at afsløre for meget, hvad det hele går ud på. Det korte af det lange er, at intet er som det ser ud til, og at det hele er meget opfindsomt, og med plads til masser af gode gammeldags gedigne gys. Hvis man er indstillet på, at se en film der er ude i ekstremerne, hvor der hverken er sparet på blod, monstre eller spøjse påfald er filmen et virkelig god bud. Hvis man derimod tror man skal se en klassisk gyser, bliver man nok en anelse skuffet, eller i hvert fald overrasket.

 

Whedon & Goddard

The Cabin in the Woods er lavet af makkerparret Joss Whedon og Drew Goddard. Lige nu er Whedon som mange nok ved aktuel med filmen The Avengers, men de to har en lang historie bag sig. De er eksempelvis arbejdet sammen på serien Buffy – Vampyrernes Skræk, Alias og Angel. Og Goddard har også været med til både at skrive og producere flere afsnit af Lost.

Goddard har skrevet filmen, mens de har skrevet den sammen, og noget kunne tyde på, at de virkelig har ladet fantasien flyde frit. Der er i hvert fald ikke sparet på noget som helst. Et stykke hen ad vejen, virker filmen faktisk som noget af det de ikke kunne lave i Buffy. Der er magiske væsner/monstre, man dårligt kan forestille sig. I Buffy var der dog skruet gevaldigt ned for uhyggen og blodet, mens der i denne er skruet gevaldigt op.

Samtidig er filmen meget lidt selvhøjtidelig, og det virker virkelig som om at Whedon og Goddard har moret sig med at lave den, og det smitter af. Det er i hvert fald svært ikke at finde med et lille grin på læberne, når rulleteksterne begynder.

 

 

Smid en kommentar