Bond 24 hedder Spectre

I dag blev det så afsløret på en pressemøde, at filmen kommer til at hedde Spectre, hvilket naturligvis leder tankerne hen på de gamle Bond film som eksempelvis Dr. No og flere andre, hvor “SPecial Executive for Counter-intelligence, Terrorism, Revenge and Extortion” havde stor betydning.

Udover titlen kom der også en lang række detaljer omkring filmen, hvor nogle var overraskelser, mens andre var selvskrevne. Som det længe har været vidst, så bliver det Daniel Craig der skal spille rollen som James Bond, mens det igen er Sam Mendes der skal instruere. Det er ellers nærmest uhørt, at en instruktør laver to Bond film i træk, men efter succesen med Skyfall er det ikke så underligt af MGM/20th Century Fox vælger ham igen.

Med en omsætning på lidt over 1,1 milliarder dollars, er Skyfall uden sammenligning den største kommercielle James Bond succes.

Udover Sam Mendes og Daniel Craig blev det også bekræftet, at Ralph Fiennes, Naomie Harris og Ben Whishaw vender tilbage. Endelig blev det også bekræftet, hvad der også har været rygtet i et stykke tid, nemlig at skurken skal spilles af Christoph Waltz, der får sin første rigtige store skurkerolle siden Inglourious Basterds, hvor han som bekendt gjorde det så godt, at han fik en Oscar for det.

Spectre får premiere den 6. november 2015

Smid en kommentar