Bon Appétit Hr. Præsident – Fransk film uden smag

Hvis du derimod er til spændende fortællinger om personligheder, der har haft et interessant liv, så vil du blive skuffet, for det får du ikke i filmen Bon Appétit Hr. Præsident.

Land-kok til præsident-kok

Den anerkendte kok Hortense Laborie (Cathrine Frot) har et lille spisested i Périgord, der levere kvalitets mad fra det franske landkøkken. Hortense får tilbudt et job, som personlig kok for den franske præsident Mitterand, og får ansvaret for alt hvad præsidenten skal spise. Hortense måde at bedrive et køkken på, falder ikke i særlig god jord hos de andre kokke i Èlysée palæet. Da ingen af de ansatte vil fortælle hvad den franske præsident kan lide, beslutter hun sig for selv at spørge ham. Det starter en samtale mellem kokken og præsidenten om mad og god kutyme i køkkenet.

Bon Appétit Hr. Præsident er baseret på den sande historie om Daniélé Delpeuch – den første kvindelige kok for en fransk præsident  og fortællingen tager udgangspunkt i nogle fiktive begivenheder under hendes toårige karrierer som præsident-kok.

appetit

For høje forventninger
Jeg gik ind og så filmen under forventningen om, at jeg ville få et billede af en farverig personlighed med mange facetter.  Jeg havde forventet en historie om en kok, der måtte stå ansigt til ansigt med nogle udfordrende opgaver. I det mindste havde jeg forventet at få en spændende portrætfilm af en interessant personlighed. Filmen levede ikke op til de forventninger.

Det jeg fik, var en ok fortælling, hvor fokusset ikke var helt klar. Jeg oplevede ikke det spændende samspil mellem præsidenten og Hortense, der kunne havde været. Undervejs i filmen følger vi Hortense i nutiden, hvor hun arbejder på en antarktisk base, hvor hun laver med til forskere. Samtidig ser vi også tilbage til den gang hun arbejdede for præsidenten.
Den måde at mikse en fortælling kan fungere særdeles godt, men det er en hår fin balance mellem at få det bedste med fra hver fortælling.
Bon Appétit Hr. Præsident formår ikke særlig godt at gøre denne dualistiske fortælling mere interessant. Det var sikkert et spændende liv Daniélé Delpeuch havde, men denne portrætfilm virker ikke overbevisende. Siden de har taget sig store kunstneriske friheder og baseret historien på fiktive forestillinger, kunne de godt havde krydret den op.
Filmen vil egne sig godt til den midaldrende kvinde, med ravhalskæder, der holder af søde franske film, der ikke har nogen specifik handling, men bare er fransk og sød.
For andre, vil det være en fransk selvfed oplevelse toppet op med kedelighed.
3stars

2 comments

    1. Hej Vibeke,
      Den udkommer i slutningen af november, så der går lidt endnu.
      mvh
      Bjørn, Film-nyt.dk

Smid en kommentar