Black Mass

Black Mass er gennemsyret ubehagelig fortælling om den beskidte alliance mellem den irske mafia og FBI, som gjorde James “Whitey” Bulger til kongen af Bostons underverden.

Filmen er baseret på bogen “Black Mass: The True Story of an Unholy Alliance Between the FBI and the Irish Mob”, som forklarer, hvordan den irske mafia under beskyttelse af FBI i 1970’erne erobrede Bostons underverden.

Det er den forholdsvist uerfarne instruktør Scott Cooper, som har siddet i instruktørstolen. Med Black Mass er han nu oppe på tre spillefilm. Og det er tre gode film, han nu har under sit instruktørbælte. I 2009 lavede han Crazy heart og sidste år stod han bag den stemningsmættede film Out of the furnace.

Black Mass er spækket med velkendte ansigter, som alle leverer gode og solide præstationer, det inkluderer Joel Edgarton, Benedict Cumberbatch, Dakota Johnson, Kevin Bacon og Julianne Nicholson. Men som så ofte er det Johnny Depp, som stjæler opmærksomheden med sin portrættering af James “Whitey” Bulger. Med sine kolde sølvgrå øjne, slidte ansigt og halvrådne tænder giver Depp sin karakter en særlig klam og ubehagelig aura. Han formår at portrættere Bulger som en utilregnelig, morderisk voldspsykopat uden, at det bliver for excentrisk, som visse andre af hans karakterer.

maxresdefault (9)

“Southies” står sammen

James “Whitey” Bulger var lederen af The Winter Hill gang, som styrede den kriminelle underverden i den sydlige del af Boston. Et samfund som holdte sammen, og støttede hinanden. På grund af dette fællesskab skabte Bulger en alliance med FBI-agenten John Connolly (Joel Edgarton), som netop også kom fra området. Connolly var sat til at fælde den italienske mafia i Boston, og så derfor sit snit til at arbejde sammen med Bulger om den opgave. Bulger skulle levere infomation til FBI angående italienerne, og som tak ville bureauet ikke fokusere på Bulgers ulovlige aktiviteter.

Selvom James Bulgers bror, Billy Bulger (Benedict Cumberbatch), en højt placeret politiker, angiveligt ikke dækkede over sin bror, giver det hele historien ekstra lag af korruption. Er det i orden at han blot vendte det blinde øje til sin broders kriminelle aktiviteter, eller skulle han have stoppet ham?

Under alle omstændigheder blev der skabt det en bundkorrupt alliance mellem to parter, der normalt skulle være fjender og ikke barndomsvenner.

Stikkere skal dø 

Filmens narrative forløb foregår som en række lange flashbacks, hvor medlemmer af Winter Hill-banden fortæller FBI om deres forhold til James “Whitey” Bulger, og deres fælles kriminelle aktiviteter. En lettere ironisk tilgang til historien, eftersom det var en utilgivelig handling at være stikker, men ikke desto mindre ender alle med at være det.

Det hele starter med at Connolly kommer tilbage til Boston som FBI-agent, og tilbyder Bulger at blive informant for bureauet. Bulger ser det som en mulighed for at rydde sin direkte konkurrent af banen. Med tiden trækkes Connolly så langt ned i sølet, og bliver så korrupt, at han beskytter Bulger for egen vindings skyld. Det er dette forhold som er kernen af filmen. Connolly får en smule brugbar information af Bulger, som til gengæld kan erobre Boston. Ikke en lige handel. Bulger en nemlig en småparanoid, stolt mand, som slår folk ihjel for at beskytte sig selv. Det er slemme handlinger at slippe ustraffet fra.
FBI indser at Connolly har dækket over sig selv og Bulger, og kan efter mange år vælte hele det korrupte system. Bulger når som bekendt at stikke af, men hele hans syndikat bliver anholdt, og de tidligere lukkede munde fortæller alt for at få mildere fængselsstraffe.

Rå og realistisk

Black Mass er en interessant fortælling, men den er lettere deprimerende at se. Den fortælles ikke med et blink i øjet, som andre film i genren nogle gange gør det, som for eksempel Goodfellas og The departed, hvorfor den også efterlader dig ramt af virkelighedens brutalitet.

Black Mass fokuserer på de umenneskelige handlinger og den tilhørende trykkende stemning, og ikke kriminalitetens hurtige penge og glamourøse livsstil, og den udspiller sig i et langsomt og intenst tempo. Black Mass er sort hele vejen igennem, og en helt solid film, men desværre uden de store overraskelser.

4stars

Smid en kommentar