Battleship – visuelt enestående

Er den pengene værd? Som filmkunst eller en hjernevridende historie med masser af twist, der sidder i kroppen længe efter man har forladt biografen – på ingen måde. Som hårdtpumpet underholdning i mere end to timer – helt sikkert !

Jeg er slet ikke i tvivl om, at filmen er blevet præcis ligesom instruktør Peter Berg havde håbet på. Han første større film var The Kingdom, den fulgte han op på med den noget større Hancock og nu er han klar med giganten Battleship. En ting er sikkert, det bliver svært for ham, at lave en film der er større.

 

Den ultra tynde historie

Filmen har været længe undervejs, men det er givetvis ikke forfatterne Erich og Jon Hoeber, der har brugt lang tid på finpudsningen af filmen. Manuskriptet er bestemt ikke i den gode ende, og historien er heller ikke noget at råbe hurra for. Filmen er godt nok i teorien baseret på Hasbro’s legetøj Sænke Slagskibe, men dette er dog nærmest afgrænset til en enkelt scene i filmen. Med materialet der ligger til grund for filmen, er der nok ikke mange der forventer et mesterværk på historiedelen, og den er da også meget sparsom. Sådan er det nok bare med film baseret på Hasbro legetøj, det er stort og pompøst uden det store indhold.

 

Alex Hopper (Taylor Kitsch) er en rod, der har svært at få styr på sit liv, og er meget langt fra den regelrette bror Stone (Alexander Skarsgård), der er kaptajn i flåden. Efter en mindre batalje med det lokale politi, får broderen ham med i flåden, hvor han skal rettes ind. Situationen bliver dog ikke mindre kompliceret af, at han(Alex) falder for admiral Shanes (Liam Neeson) datter Samantha (Brooklyn Decker).

 

Når fantasien overgår virkeligheden

Det næste vi ser er, at den amerikanske flåde sammen med 14 andre er på verdens største øvelse ved Hawaii. Hvad der skulle være en øvelse, bliver dog hurtigt til dødbringende virkelighed, da 5 rumskibe er landet i stillehavet og de står overfor en fjende, der ikke skyder med løst krudt. Tre af skibene bliver fanget i et kraftfelt, og heriblandt er både den destroyer som Alex er på (hvor Rihanna desuden spiller en af soldaterne), og den broderen Stone er kaptajn på.

 

Ingen kan forlade feltet, og ingen kan komme ind, så de tre skibe, hvor det ene er japansk, er overladt til sig selv, og til at redde hele verden. Det bliver en kamp mod en ukendt fjende, hvis våben langt overgår krigsskibenes. Heldigvis er de naturligvis snarådige, og Alex træder ikke overraskende i karakter, selvom mange regnede med, at han var uduelig og en dårlig leder.

 

Same old story – men endnu større

Der er ikke meget nyt i historien om en hovedperson, der er afskrevet af alle, men træder til og overrasker, når det ser aller sortest ud. Hvis man tager ind og ser Battleship, har man dog sandsynligvis allerede en god ide om hvad det er, man går ind til. Det er enorme eksplosioner, masser af aliens, endnu flere eksplosioner og et væld at dumsmarte og forudsigelige replikker, der udtales som om de skal give mening. En af de bedste replikker i hele filmen, kommer faktisk fra forskeren Cal (Hamish Linklater), der selv selvironisk overfor filmen udbryder “Who talks like that?”

 

For der er virkelig meget i filmen, der ikke giver mening. At sige filmen ikke er realistisk, er naturligvis selvskrevet, alligevel sidder man alligevel flere gange og finder den handling der udspiller sig for mildest utroværdig. Men når det så er sagt, så er det en hamrende effektiv og underholdende film på trods af sin længde på mere end 2 timer. Når det kommer til kampscenerne og de helt igennem imponerende imponerende CGI’s, så er filmen fuldt på højde med Transformers filmene, og er måske endda en smule bedre. Desværre er historien og dialogen dog også på samme niveau, og så er det frygtelig at de flere gange bliver stoppet i af sige frække ord, så motherfucker bliver til motherf… efterfulgt af en skudsalve. Men sådan er det jo, når man henvender sig til et ungt publikum, og det bærer filmen da også præg af.

 

Den er lavet til meget unge mænd, der vil se masser af eksplosioner, høre AC/DC og se på lækre damer i mens, og ikke har noget imod forceret replikker og et papirtyndt plot. Og til dem er filmen fantastisk, for os andre har den dog også en vis underholdningsværdi.

 

Smid en kommentar