Batman v Superman: Dawn of Justice

Zack Snyders længeventede superhelte-standoff er visuelt imponerende, men falder til jorden når det kommer til historie, og troværdigheden af karaktererne.

Siden det blev annonceret at Ben Affleck skulle indtage Batman-uniformen i en episk kamp mod Superman, har film- og tegneserienørder ventet i en blanding af spænding og skepticisme. Efter at have set filmen, må det konstateres at Batman v Superman ikke formår at leve op til forventningerne. Hovedgrunden til dette, findes i en ustabil og skrøbeligt sammensat historie som kollapser efter alt for kort tid.

Batman har set sig sur på Superman, som han bebrejder for utallige menneskers død i Metropolis. Det er derfor kun logisk at Batman aka Bruce Wayne bruger alt sin tid og kræfter på at planlægge drabet på Superman (hvilket åbenbart er nemmere end at snakke med hinanden). Imens møder vi en vrøvlende, rig og åbenlyst ond Lex Luthor (Jesse Eisenberg) som har set sig sur på alle helte og derfor både vil dræbe Batman og Superman, på trods af at hans forklarede barndomstrauma (han blev slået?) ikke er halvt så slemt som Bruce Waynes (så begge sine forældre blive skudt og faldt ned i en flagermusinficeret grotte til deres begravelse). Den letteste løsning er selvfølgelig at få de to helte til at dræbe hinanden.

maxresdefault (1)

Superman aka Clark Kent (Henry Cavill) ser til gengæld ikke ud til at have synderligt meget imod Batman. Han sviner ham lidt til i pressen og laver nogle smagløse kommentarer omkring Gothams kriminalitetsniveau. Det er først da både Lex og Batman (og offentligheden) kommer efter ham, at han må kæmpe imod deres irrationelle vrede og forsvare sig selv.

Alt i alt virker det som en halvsløset undskyldning for at se to superhelte slås med hinanden, men for underholdningens skyld, hopper vi med på vognen. Det bliver dog kun til en enkelt kampsekvens som varer et sted mellem 5-10 minutter. I denne er der gode stunts og gadgets, men disse er langt fra nok til at dække over hele filmens titel. Andre smådele af historien kommer derfor også til at fylde for meget; Lex Luthors rivalisering af en kvindelig senator, Clark Kents romance med Lois Lane, Bruce Waynes crossfit montage. Der er for meget irrelevant fyld som flytter fokus fra hovedkonflikten mellem Batman og Superman.

maxresdefault (2)

Snyder har sammensat en eminent casting af dygtige skuespillere. Jeremy Irons præsenterer en yngre og vittig version af butleren Alfred, og Cavill er både bedre og mere sympatisk som Superman end han var i Man of Steel (2013). Desværre er præstationerne fra særligt Jesse Eisenberg og Ben Affleck både lunkne og karikerede. Eisenberg skifter mellem at være akavet stiv i betrækket og overdrevet gestikulerende på en facon som er mere komisk end skurkeagtigt. Affleck bringer ingen troværdighed eller indlevelse i rollen som Batman/Bruce Wayne. Fremfor at være den passionerede, sorgfulde og komplicerede mand, som Christian Bale leverede, ligner Affleck nærmere en som har kedet sig hele livet.

Der forekommer en række ’overraskelser’ hen ad vejen, men de fleste af dem er ødelagte langt før at de bliver dramatisk præsenteret (Wonder Woman er f.eks. både med i trailers og på plakater). Som de fleste Snyder-film foregår store dele af denne i slowmotion, men instruktøren får alligevel ikke givet filmen samme præg og personlighed som det lykkedes ham med Watchmen (2009). Der er ingen tvivl om at Snyder har en stor viden om tegneserieuniverset, men dette demonstreres ikke med Batman v Superman.

3stars

 

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

1 comment

Smid en kommentar