Bad Neighbours – Raves og rangler

Rogen har ladet bongen stå til fordel for bleer, og spiller den nybagte far, Mac Radner, der sammen med sin kone, Kelly (Rose Byrne), lige har købt hus og gør klar til at starte familie. Men bare fordi man er voksen, betyder det ikke, at man er kedelig! Så da Delta Psi broderskabet flytter ind ved siden af, gør de to ”hippe” forældre et stort nummer ud af at være cool. Men larmen bliver hurtigt for meget for ægteparret, hvilket hurtigt fører til krig mellem de to nabohuse.

Bad Neighbours er en meget spøjs blanding af glow sticks, vildefeste og hash, på den ene side, og brystpumper, netflix og… ja, hash på den anden side (Rogen er jo med…). Der er en god kemi mellem Rogen og Byrne, som det lettere vilde ægtepar, der frygter at deres ungdom nu er slut. Der er tilsyneladende også håb for Efron alligevel, der (måske ikke overraskende) leverer et overbevisende stykke skuespil som den massive douche-bag, Teddy – der er ikke meget Disney sing-a-long over ham mere. Sammen med sin side-kick, Dave ”lillebror” Franco – hvis fjæs ikke er ligeså irriterende som det plejer – formår han rent faktisk at frembringe en del grin filmen igennem.

Det er en meget konsistent komedie, der er sjov hele vejen igennem. Dog formår de aldrig at tage den til det virkelig sjove, tåretrillende plan. Filmen er noget meget raffineret end de fleste college-comedys, der kun handler om pik og patter – selvom disse bestemt også er at finde her. Jeg ville så gerne være ægte filmsnob og sige: “ad bad, Zac Rogen er da en ussel karl” – men den er skisme skæg, selvom den er dum. Fyldt med af spas og løjer, gode overkroppe, og skæve forældre, får Bad Neighbors tre hjemmelavede dildoer og to mælkejunger herfra. Eller måske så bare fem stjerner, og en anbefaling til en regnvåd sommerdag.

5stars

Smid en kommentar