Avengers: Endgame varer over 3 timer

Superhelte film er i høj kurs, og har været det i lang tid efterhånden. De trækker millioner i biograferne og indspiller milliarder af dollars verden over. De koster også mere og mere at producere, både i de skyhøje lønninger men også i effekter og lignende. At de bliver dyrere og dyrere er da heller ikke så underligt – de bliver nemlig også længere og længere.

Den kommende Marvel film, Avengers: Endgame, der bliver den sidste Avengers film (i hvert fald i denne omgang), bliver også den længste. Spilletiden kommer til at være på intet mindre end 180 minutter og 57 sekunder – altså lidt over tre timer. Den bliver desuden uden pauser, hvilket efterhånden også er kutyme for film. Så det er en god ide at tisse af inden og ikke købe en alt for stor sodavand, hvis man vil have det hele med.

Forsalget til filmen er startet og premieren er den 24. april – og herunder kan du se hvad der er i vente.

Smid en kommentar