Avengers: Age of Ultron – imponerende legestue

Så er Earth’s Mightiest Heros tilbage i en tætpakket action-face-off med superskurken Ultron – og helt ærlig – instruktør Joss Whedons anden Avengers er über underholdende. Whedon har udfoldet sine instruktørevner yderligere, strammet replikkerne og så imponerer hans orkestrale overblik. Måske Guardians of the Galaxy (2014) har inspireret Whedon, for den humoristiske dynamik hos Earth’s Mightiest Heros bobler af overskud og selvironi.

Marvel-universet lancerer og tilføjer flere superhelte-film over de næste år. Til sommer kommer bl.a. Ant-Man, men også Dr. Strange, Black Panther, Captain America, Thor, Guardians of the Galaxy og flere Avengers-film er klar i kulissen. For den almindelige biografgænger kan det måske være en anelse overvældende at navigere i Marvel-universet, men som minimum bør Avengers: Age of Ultron ses i sammenhæng med den første The Avengers fra 2012.

I nedestående følger en mere uddybende anmeldelse (måske også min længste) og jeg kan ikke længere garantere spoilerfri zone – så er du advaret!

Det vigtigste at holde sig for øje i Avengers: Age of Ultron er udbygningen af universet, særligt omtalen og brugen af ’Infinity Stenene.’ I de første Marvel superhelte-film var der en underforstået brug af de overjordiske juveler, men både i Guardians of the Galaxy og nu i den nye Avengers-film bliver juvelerne eksplicit omtalt, endda brugt, og Thor uddyber sammenhængene mellem stenene. Thanos er den skjulte, ’dukkeførende’ bad-guy. Han bliver præsenteret indirekte i Thor: The Dark World, da han giver scepteret til Loke, og ligeledes får han skræmtid i Guardians of the Galaxy. I Thor (2011) er der et kortvarigt glimt af en handske i Odins våbenkammer, som også får betydning i Avengers: Age of Ultron.

I Avengers: Age of Ultron tager fortællingen sit udgangspunkt, da Earth’s Mightiest Heros forsøger at genfinde Lokes scepter. HYDRA har smuglet scepteret væk fra S.H.I.E.L.D. og brugt dets kræfter til at eksperimentere på mennesker. Da Thor og co. generobrer scepteret i en østeuropæisk afkrog, bliver publikum samtidig præsenteret for de to Marvel-tvillinger: Scarlet Witch (Elizabeth Olsen) og Quicksilver (Aaron Taylor-Johnson). Tvillingparret Maximoff har overlevet HYDRA’s eksperimenter, og så har de deres eget personlige hævntogt mod den tidligere våbenbygger Tony Stark (Robert Downey Jr.).

Særligt Scarlet Witch er indehaver af nogle yderst ubehagelige mental-manipulationsevner, hvilket får de ustabile Marvel-helte til at se egne mangler og angster i øjne. Iron Man (Robert Downey Jr.) har fortsat mareridt efter Avengers møde med Chitauri’erne, og Scarlet Witch får Iron Man til at se Avengers-holdets død. Skyldfølelse og magtesløshed er den overvejende præmis i Avengers: Age of Ultron, og de følelser får Starks til at påbegynde Ultron-program – oprindeligt designet til at beskytte Jorden.

Scepteret indeholder løsningen til Ultron-programmet, for Stark forveksler scepterets egenskaber med en kunstig intelligens, der kan styre Ultron-programmet. Sammen med Bruce Banner (Mark Ruffalo) og Jarvis (Poul Battany) overføres scepters egenskaber til Ultron, og en kunstig intelligens vækkes. Ultron (stemme af James Spader) filosoferer straks over, hvordan han bedst beskytter verden og kommer følgeligt til det resultat, at fred kun opnås ved Jordens befolkning samtidig tilintetgørelse.

Ultron er en værdig modstander og sammen med tvillingparret Maximoff bliver Earth’s Mightiest Heros udspillet. Alle heltene (måske undtagen Captain America og Hawkeye) bliver særdeles påvirket af Scarlet Witchs evner. The Incredible Hulk (Mark Ruffalo) overopheder mildest talt, hvilket dog giver Iron Man chancen for at fremvise nyt ’gear.’ Thor og co.’s dunkle sider bruges som en glimrende undskyldning til karakterudvikling. Dermed lærer publikum om Natasha Romanoff (Scarlett Johansson) barndom, at Clint Barton (Jeremy Renner) har en familie, og at selveste Thor (Chris Hemsworth) heller ikke er upåvirkelig af Scarlet Witchs magi.

Mens Earth’s Mightiest Heros genfinder deres styrke på Bartons afsidesliggende landsted, er Ultron – i ledtog med den hjernevaskede forsker Dr. Helen Cho (Claudia Kim) – i gang med at legemliggøre Ultrons hybrid. Hybriden er skabt af menneskeligt væv og det omdiskuterede meteor-komponent vibranium, som findes i Wakanda (Captain Americas skjold er også bygget af vibranium). Hvis først Ultrons hukommelse downloades i hybriden, vil han være ustoppelig. Heldigvis erkender tvillingparret Maximoff Ultrons destruktive plan og må nu teame op med the Earth’s Mightiest Heros.

Samtidig er Thor taget på en vision-mission med Erik Selvig (Stellan Skarsgård), hvor Thor får et dybere indblik i, hvad ’Infinity Stenene’ er – og netop den blå ’mind Infinity Sten’ fra scepteret bruger Ultron til at sætte i hybriden. Dog stjæler Marvel-heltene hybriden, og alle diskuterer nu, hvorvidt de skal downloade Jarvis’ intelligens til hybriden, hvilket vil genstarte Starks Ultron-program. Under denne uenighed ankommer Thor, og med Mjølners kræfter vækker han hybriden. Dermed skabes endnu en Marvel-helt, nemlig Vision (Poul Battany). Nu er det op til både nyankommende helte og Thor og co. at stoppe Ultron, som er tilbage i det østeuropæiske miljø.

Whedons vision for Mavels Avengers er – som fremhævet tidligere – meget velfungerende. Replikkerne er forfriskende, særligt Earth’s Mightiest Heros’ oneliners har mere substans, og skurken Ultron eller – altså James Spader – er fremragende. Superskurkes replikker er ofte fortvivlende substansløse, men Spader formår at tillægge Ultron menneskelig fortvivlelse, vrede og skrupelløs ondskab pakket ind i velovervejede replikker.

Altså, det falder mig svært at kritisere Thor, for siden barndommens læsninger i Peter Madsens tegneserie Valhalla, har min yndlingsfigur været den rødhårede tordengud Thor. Selvfølgelig beklager jeg mig ikke over den australske erstatning, men Hemsworth har været udfordret, også fordi Thor er en krigerisk, naiv spradebasse med højtidlige og klichéprægede replikker. Heldigvis er Thor også en af de karakterer som Whedon opgraderer, og i Avengers: Age of Ultron er Thor langt mere selvironiserende og underholdende. Whedon har haft modet til at sætte tempoet ned og give Avengers-heltene mulighed for at udfolde sig. De kammeratlige scener er begavet og særligt scenen, hvor de andre Avengers forsøger at løfte Mjølner, er festlig.

Den Avengers, der dog imponerer mig mest, er Ruffalos portrættering af Bruce Banners sjælelige pinsler. Hulks destruktive tilbøjeligheder frastøder ham, og Black Widow (Scarlett Johansson) forklarer det bedst, da hun i et intimt moment roser Banner for hans fredssøgende natur til trods for Hulks styrke. I Avengers: Age of Ultron forsøger Whedon at sammensmede Romanoff og Banner, hvilket både virker en anelse forceret, men samtidig giver mening, når Romanoff viser sine mere ensomme sider.

Johansson og Hawkeyes (Jeremy Renner) figurer har i tidligere Marvel-film stået med et ben i kulissen, men i Avengers: Age of Ultron får de begge mere skærmtid og formes til runde karakterer. Renner har nogle af de bedste replikker, og begge har en langt mere afgørende rolle på Avengers-holdet. Også Steve Rogers aka Captain America (Chris Evens) løfter byrden godt som holdets leder. Evens har (for mig) været den mest kedelige figur, netop fordi han så pokkers korrekt personificerer amerikansk selvglorificering. Whedon gør dog sit bedste for at bygge mere på hans karakter, selvom Captain America altid vil være Avengers-gruppens moralske kompas. Iron Mans udvikling er en fortsættelse fra den sidste Iron Man 3 (2013) og Downey Jr. spiller med sædvanlig ironiseret distance. De sidste Mavel-helte er tvillingparret Maximoff og Vision, som alle er spændende tilføjelser, der bliver interessante at følge fremover.

Der er dog også et par irriterende plotudviklinger. Den mest overflødige er, da Thor opsøger Selvig. Scarlet Witchs mental-manipulation går nemlig fra at være en angstprojektion til et reelt drømmesyn, som Thor skal søge svar på. I filmen bliver det ikke forklaret, hvorfra Selvig ved, hvor denne visions-pøl ligger – eller hvad vandet kan – eller hvorfor Thor ikke selv ved det? I pølen finder Thor svar på ’Infinity Stenene’ og skabelsen af Vision. Ja, okay, det er en mindre irriterende detalje, ligesom Vision, der accepteres, fordi han kan løfte Mjølner, eller at næsten alle gadgets skal lyse blåt, og så de korte gæsteoptrædener af Nick Fury (Samuel L. Jackson) som åbenbart redder dagen. Til gengæld har Captain America fået en smart lille anordning, så hans skjold returnerer til ham. Det gjorde skjoldet selvfølgelig også før, men det var aldrig rigtig forklaret.

Avengers: Age of Ultron er set i et 3D-format. Nu er jeg ikke specielt begejstret for 3D, og jeg oplevede, at de måske første 30 minutter virkede uskarpe. Det kan muligvis forklares med, at filmen åbner med imponerende kampscener, der nærmest stresser øjet for at indfange og opfatte alle situationer. Resten af filmen var dog bedre. Torsdag aften vil min anmeldelse blive opdateret med en IMAX oplevelse.

Mine meget høje forventninger til Avengers: Age of Ultron blev til fulde indfriet – og jeg glæder mig til at skulle gense filmen både i 2D og IMAX! For Avengers: Age of Ultron skal ses i biografen – og gerne mere end en gang!

5stars

Smid en kommentar