Annabelle – blu-ray anmeldelse

Mens vi venter på The Conjuring 2, der kommer til november 2016, kan vi så fordrive tiden lidt med spin-off filmen Annabelle der også er en prequel til James Wan’s fremragende film. Annabelle er instrueret af John R, Leonetti der har (u)imponerende film som Mortal Kombat: Annihilation og The Butterfly Effect 2 på CV’et, hvilket også vidner lidt om ambitionsniveauet.

Handlingen i Annabelle kan siges meget kort. Den handler om en voldsomt uhyggelig dukke, Annabelle som vi kort blev introduceret for i The Conjuring, hvor den var sikkert bag lås og slå i en glasskab. Det er den ikke denne gang, og den skrækkelige porcelænsdukke er på fri fod for at gøre sin ugerninger. Eller det vil sige, at dukken gør faktisk ikke noget, modsat af hvad man måske ville tro.

annabelle_a NE51Y7ZDThdL8e_1_a

John (Ward Horton) og Mia (Annabelle Wallis, ja det hedder hun) er et ungt par, der venter deres første barn. John giver Mia en porcelænsdukke, som hun samler på, uvidende om de rædsler den vil føre med sig. Umiddelbart ser alting ud til at gå godt, men så indtræffer ulykken. En nat bliver parret overfaldet af nabofamiliens datter, der har været forsvundet og er med i en sekt. Det voldsomme overfald koster dem nær livet, og traumatiseret beslutter de sig for at flytte, da Mia ikke længere er tryg, men ak og vej – uheldet flytter med sammen med dukken.

Det lyder meget som en helt klassisk opbygning af en gyser, og det er da også lige præcis hvad det er. En klassisk gyser på godt og ondt, desværre mest på ondt, for der er vitterligt ikke meget godt at sige om Annabelle. Den har sine øjeblikke og er momentvis uhyggelig, hvilket dog generelt skyldes dukken og ikke så meget andet, alle de klichefyldte gyser effekter bliver brugt, og den bringer mildest talt ikke noget nyt med sig.

Annabelle er ikke en direkte elendig film, men ser man den i forhold til dens fjerne forgænger The Conjuring, så er det virkelig en gang makværk, og derfor ender den også med at blive skuffende – og hvem fanden køber også en porcelænsdukke på lidt over en meter?

2stars

Smid en kommentar