American Hustle – Stjernespækket Oscar-nomineret drama

American Hustle finder sted i 70’ernes New Jersey USA, og følger svindleren Irving Rosenfeld, og hans makker og elsker Sydney Prosser (Amy Adams – Man of Steel). Tilsammen fupper de desperate borgere, der håber på at kunne få et lån, ved at give parret penge i indskud. En dag bliver parret dog taget på fersk gerning af FBI, men i stedet for fængselsstraf, overtaler FBI-agenten Richie DiMaso dem til at hjælpe ham med at gennemføre et komplekst og våget scam for at fælde borgmesteren Carmine Polito (Jeremy Renner – The Bourne Legacy).

Under scam’et får DiMaso højere tanker om sig selv, og mener at ved at udnytte borgmesteren, kan han få nogle af de helt store korrupte politikere og mafiaen ned med nakken. Rosenfelds kone Rosalyn (Jennifer Lawrence – The Hunger Games) bliver pludselig indblandet i hele opperationen, og i takt med hun ikke kan holde sin mund, og løgnene bliver større, kommer opperationen mere og mere ud af kontrol.

American Hustle er en fiktiv historie men er til dels bygget på historien, og personerne indblandet i den amerikanske Abscam skandale sidst i 70’erne.
Der er ingen tvivl om at den bærende faktor for American Hustle er det helt fænomenale cast, og det skuespil de hver især leverer til filmen. Plottet er ikke det mest interessante ved filmen, men i stedet den tid der bliver brugt på at bygge alle karaktererne op i filmen, hvordan de hver især kæmper deres kamp, og hvem der i virkeligheden fupper hvem.

Karaktererne er gennemførte og det er svært at sætte en finger på, hvem af de fem hovedrolleindehaver der levere den bedste præstationen, men hypen omkring den kun 22-årige Jennifer Lawrence’s rolle som den excentriske og mere eller mindre sindsforvirrede Rosalyn Rosenfeld, er helt på plads og levere nok til dato sin bedste præstation.

American Hustle er en god film og godt fortalt, men det er som at hypen har gjort den lidt større, end den i virkeligheden er. Filmens fokus ligger i karaktererne og kostumerne, og det føles lidt som om plottet er kommet i anden række, hvilket gør at filmens plot kommer til at mangle dybde. Der er dog ingen tvivl om, at American Hustle nok skal bringe en Oscar eller to hjem.

5stars

Smid en kommentar