Alle for to – Det er dumt, men det er sjovt!

Alle for to er tredje film af makkerparret Mick Øgendahl og Rasmus Heide. De to har efterhånden slået deres stil fast med tossede, tomhjernet humor, der enten giver dig latterkramper eller mavekneb. Og Alle for to holder stilen.

Nikolaj, spillet af Jonathan Spang, bliver prøveløsladt fra den dom, han fik i Alle for en. Han kommer i praktik i en vuggestue, og har egentlig planer om at lægge sin fortid bag sig og starte på en frisk. Det betyder farvel til de tumpede brødre Timo og Ralf (Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl), der til gengæld får held med at udføre et kup på egen hånd. Da Nikolaj kommer i økonomiske vanskeligheder, søger han derfor hjælp hos de pludseligt pengestærke fjolser, men det går bestemt ikke efter planen.

 

MacGyver go home

Mick Øgendahl har denne gang fået hjælp af Anders Thomas Jensen til manuskriptet. Og den får ikke for lidt på udspekulerede planer, der kunne være Olsenbanden værdigt. Det er bestemt ikke alle, der kan slippe af sted med et kup, hvor remedierne er olivenolie, en fiskestang, en fjernstyret helikopter, og en pakke smør (der dog skulle have været usaltet).

 Tempoet i Alle for to er opskruet, og det er dejligt. Filmen bliver ikke kedelig, og der er ikke langt mellem vittighederne. Humoren kommer dog, som nævnt, unægtelig til at dele vandene, men hvis du kunne lide Alle for en, vil du helt sikkert elske efterfølgeren!

Originaliteten er dog ikke i højsædet. De fleste jokes har været fortalt før, de fleste gags har været gjort før, og handlingen er bestemt heller ikke den dybe tallerken. Men filmen er et udmærket bevis på, at man ikke behøver at opfinde hjulet på ny for at underholde på lærredet. Nogle gange skal man bare slukke for den kritiske sans, læne sig tilbage og skraldgrine, mens man nyder showet.

 

 

Smid en kommentar