Al Medina – Retningsforvirret religionsrejse

“Må jeg kysse min kone i din taxa?” spørger Yusif (Omar Shargawi) da han ankommer til byen Medina med sin gravide kone (spillet af Sara Hjort Ditlevsen). Taxachaufføren nikker, og det unge par kysser løs. Med en så sukkersød startscene kan det kun gå galt for dem, og det gør det i den grad også.

Yusif er dansk-arabisk og drømmer om at starte et nyt liv med sine kone og deres kommende barn i hans faders hjemland. Hans drøm bliver forvandlet til et mareridt, da han bliver involveret i en gadedrengs død og fængsles for mord.

Det eskalerede hurtigt…
Man skulle umiddelbart tro at historien var rimelig simpel derfra. Yusif er dansk statsborger og kan vel få hjælp fra ambassaden eller hans kone, som er taget tilbage til Danmark. Dette sker dog ikke. I stedet må han overleve et grumt fængselsophold hvor han dagligt bliver banket, voldtaget og voksenmobbet for at være udlænding og barnemorder (to ting som tilsyneladende er lige slemme at være i Medina).

Efter at Yusif undslipper fængslet bliver han budt ind i en helt almindelig families hjem. Her bliver han hurtig betragtet som en del af familien, en form for onkel, som den yngste datter kan se op til. Samtidig bliver han rodet ud i en verden af kriminalitet i hans forsøg på at spare sammen til at rejse hjem til Danmark igen.

2003570_almedina_still_1_dan_print2003570_almedina_still_2_dan_print2003570_almedina_still_3_dan_print

Urealistisk og symboliktung
Det er nemt at se hvor Shargawi (som også er filmens instruktør) vil hen med sin historie. Yusif er en troende mand som testes af sin Gud og mister sin tro. Hans rejse er både bogstavelig og symbolsk idet han både prøver at finde Gud og sine rødder. Han fristes af både sex, stoffer og kriminalitet undervejs og hopper i med begge ben ved hver fare og fristelse, som lurer om hjørnet på det der åbenbart er den farligste by i verden. Filmens symbolik er rimelig lige ud ad landevejen. Byen Medina fungerer som en form for Helvede, hvor Yusif konstant må konfronteres med sine synder. Han myrdede et tiggerbarn og derfor arbejder hans mafiaboss selvfølgelig som skummel børnelæge der regulært besøger byens tiggerbørn.

Det er altsammen fint, men vi må også erkende at Yusif enten er verdens mest uheldige mand, eller at han eksisterer i en alternativ dimension hvor der hverken findes retssystemer, ambassader, advokater, netbank eller wifi. Hans situation eskalerer så hurtigt at vi nærmest ikke kan følge med, og pludselig er han gået fra at være en almindelig mand til en korrupt kriminel som ikke er sikker på om han overhovedet vil hjem til Danmark. Det er mildest talt urealistisk at Yusif kommer på så dybt vand over en misforståelse, og hans lynhurtige accept af den kriminelle verden er både bizar og forundrende. Er hans religiøse overbevisning virkelig det eneste som adskiller ham fra at være en voldelig psykopat? Og hvis han har ubegrænset taletid på plejefamiliens telefonlinje, hvorfor bruger han den så ikke til at ringe til nogen der kan hjælpe ham, fremfor at kime konen ned?

I en enkelt scene ser vi Yusif få at vide over telefonen at det er problematisk at få ham hjem til Danmark eftersom han er undsluppet fængslet uden at afsone sin dom, men det er svært at forstå hvordan han overhovedet er endt i en så slem situation i første omgang.

Al Medina har ikke styr på sin historie og hovedkarakter selvom, at filmen leger med et eksistentielt og dybt emne. Der forekommer til tider nogle smukke panorerende scener fra byens udkigsposter og skuespillet sidder lige i skabet, men filmen mister for hurtigt sit fokus og bliver retningsforvirret omkring hvilken genre den gerne vil kategoriseres som og hvilken historie den gerne vil fortælle. Ligesom dens hovedkarakter, er dette en film som godt nogenlunde ved hvor den vil hen, men bare ikke hvordan.

2stars

Al Medina har premiere d. 19. maj

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar