Årets spæde begyndelse på HBO Nordic

2016 er kun lige gået i gang, og mens vi alle sammen venter på at serier som Game of Thrones, The Walking Dead, House of Cards og alle giganterne vender tilbage, så har der også allerede været premiere på nye satsninger.

HBO Nordic har der eksempelvis været premiere på to nye serier. The Shannara Chronicles som den ene. Efter at have set ganske få minutter, er der ingen tvivl om, at den ikke skal sammenlignes med Game of Thrones, selvom det vil være umuligt at lade på grund af de plakater, der nu engang er lavet til serien.

Der er nok nogen der vil komme til at kalde det for en efterligning eller en billig kopi, uden at have set serien, men rent faktisk er The Shannara Chronicles en hel del ældre end Game of Thrones. Den første bog blev nemlig skrevet for mere end 40 år siden, hvor Game of Thrones er tyve år yngre.

The Shannara Chronicles er skabt af Alfred Gough og Miles Miller, der mest er kendt for at være forfattere på ting som Smallville, Charlies Angel’s serien, og film som Spider-man 2 og Shanghai Knights, så at den henvender sig måske lidt yngre end Game of Thrones,  omend der stadig er tale om en særdeles blodig og mørk affære.

En anden af de nye serier der kan ses på HBO Nordic, er Billions, der har et par prominente navne i hovedrollerne. Damien Lewis, som fleste nok kender som Brody fra Homeland og Paul Giamatti spiller henholdsvis stenrig milliardær og statsanklager i den nye dramaserie. Det bliver nok ikke den største på HBO Nordic i årets løb, men at drømme ud fra de første par afsnit, kunne det meget vel blive en af de bedste. Udover de to Emmy vindende skuespillere Lewis og Giamatti medvirker blandt andre Maggie Siff (kendt som Tera fra Sons of Anarchy) og den svenskfødte Malin Akerman.

Begge serier er i gang lige nu og kan ses på HBO Nordic.

Dette indlæg er sponsoreret

Smid en kommentar