The Wolf of Wall Street

Flere gange undervejs kan man ikke undgå at tænke, at det simpelthen er for vanvittigt til at være sandt. Ikke desto mindre skulle langt fleste ting der foregår i filmen også have udspillet sig i virkeligheden, i hvert fald i følge Jordan Belfort, hvis bog også ligger til grund for manuskriptet til filmen.

Der udspiller sig den ene vanvittige episode efter den anden. Eksempelvis bliver en sekretær i firmaet betalt 10.000 dollars for at lade sig kronrage, penge der endvidere skal gå til silikonebryster. Filmen indeholder også en længere diskussion, om hvad der er tilladt at gøre ved dværge, som de lejer til dværgkast – og det er noget af det mere tilforladelige.

Fra storhed til fald til storhed til fald

Filmen følger Jordan (Leonardo DiCaprio) fra han får sit første job på Wall Street, hvor chefen Mark Hanna (Matthew McConaughey) forklarer ham hvordan gode portioner af ingen skrupler og passende mængder af kokain og onani, skal sørge for at han bliver en god børsmægler.  Han forelsker sig pladask i arbejdet, men mister lige så snart han er udlært, da firmaet krakker. Og lige som han skulle til at begynde at tjene de rigtig store penge, står han uden arbejde.

Der går dog ikke længe før han kaster sig over aktierne igen, denne gang bliver det dog i en lidt mere lyssky form, hvor han sælger såkaldte penny stocks (billige aktier til ganske få øre) til arbejderklassen. Egentlig ser han ikke den store idé i det, indtil han finder ud af at man kan hive provisioner hjem på 50% – og her begynder Belforts videre ekstreme karriere at tage fat.

Sammen med Donnie Azoff (Jonah Hill), som han tilfældigt møder, starter han en virksomhed, der lever af at sælge disse billige aktier til arbejderklassen, også selvom de godt ved at chancen for profit med aktierne er minimal. Det er dog lige meget, for de får deres provision uanset hvad. Det udvikler sig til noget af det vildeste i corporate america.

Et kontor fyldt med rige yngre mænd, der vælter sig i sprut, alverdens stoffer, strippere, ludere og ikke mindst masser af penge. Der er dog ingen over eller i nærheden af Jordan Belfort selv, der i den grad tager for sig af alle retterne i skiftende rækkefølge. Langt hen ad vejen går det godt, men de lyssky metoder begynder at skaffe opmærksom

The Wolf of Wall Street er tre timer i hæsblæsende og ikke mindst komplet vanvittigt selskab, hvor man ikke kan undgå at trække gevaldigt på smilebåndet gang på gang – også selvom alvoren lurer lige under overfladen, for hver gang Belfort tjener en million mere, er der nogle stakkels mennesker, der har stolet på ham og givet penge han eller hans folk har kunne investere, som har tabt den million.

Filmen er er måske nok ikke Martin Scorsese’s bedste (men hvad er egentlig det?) – det er dog klart hans mest farvestrålende og underholdende der formår at underholde i hver af de tre timer. Det skal dog være sagt, at filmen nok godt kunne have tålt at være en halv time kortere med lidt mere kritiske øjne på enkelte scener, der kunne have være udeladt. Ikke desto mindre, så var undertegnede i hvert fald fyrsteligt underholdt, ikke mindst på grund af DiCaprio’s blændende rolle som Belfort – Scorsese formår i den grad at få det bedste ud af Leonardo gang på gang.

Det er nok ikke alle, der vil være lige begejstret, men det er svært at være andet med en film fyldt med smukke kvinder, et helt ustyrligt pengeliderligt dumt svin og en masse stoffer der gang på gang tager overhånd.

5stars

Smid en kommentar