True Detective instruktør skal lave James Bond

James Bond er en af filmhistoriens absolut største franchises og især de senere film er blevet gigantiske blockbustere med milliarder i omsætning. Det er derfor heller ikke så underligt, at der er stor opmærksomhed omkring alt hvad der vedrører filmene.

Det helt store spørgsmål er er hele tiden, hvem er den næste James Bond. Det bliver Daniel Craig i den næste, hvilket står fast, men hvem det bliver efter ham, er der mange skriverier om, og et af de navne der nævnes ofte er Idris Elba, der adskiller sig væsentlig fra den “normale” James Bond skuespillere ved at være sort.

De to seneste udgaver Skyfall og Spectre blev instrueret af Sam Mendes, og det var meningen af Danny Boyle skulle instruere den kommende 25. film i rækken. Siden han sprang fra i sidste måned, har der været talrige rygter om afløseren og nu er han på plads.

Det er nemlig Cary Joji Fukunaga, der skal instruere filmen. Han er senere på året aktuel med Netflix serien Maniac og stod i 2015 bag den glimrende Beasts of no Nation, der netop havde Idris Elba i en af hovedrollerne.

Der er dog nok ikke nogen tvivl om, at han stadig mest er kendt for at være den enlige instruktør på første sæson af True Detective, der står som en af bedste serier den sidste håndfuld år.

Optagelserne til filmen, der endnu ikke har fået en undertitel, begynder næste år, og der bliver premiere i 2020, men hvornår er endnu uvist.

Smid en kommentar