The Legend of Tarzan – Knap så legendarisk junglemand

Med instruktør og producer, David Yates, bag rattet kunne man måske forvente en bragende og fantasifuldt action-adventurefilm. Yates har trods alt stået bag hele fire film i Harry Potter franchisen mellem 2007-2011. Det er dog langt fra et episk jungleeventyr som vi får leveret, men en kikset, tilsyneladende hastigt sammensat film, som desperat forsøger at opdatere en velkendt historie med animeret action og malplaceret humor.

Historien
Vi møder den legendariske Tarzan (Alexander Skarsgård) flere år efter at han har forladt den afrikanske jungle til fordel for et civiliseret liv i London, hvor han lever under navnet John Clayton III sammen med konen Jane (Margot Robbie). Parret overtales til at vende tilbage til Congo efter en fin royal invitation, uvidende om at deres besøg er en fælde sat af den belgiske kaptajn, Leon Rom (Christoph Waltz), som har planer om at udlevere ‘Tarzan’ til en fjendtlig lokal stamme i bytte for det dyrebare mineral, opar.

Mere King Kong end Junglebogen
Filmen lugter fra starten alarmerende mere af Peter Jacksons King Kong end Disneys nylige Junglebogen – hvilket ikke er en god ting. Vi møder mange animerede dyr, men de fremkommer ikke i filmen som nogle der skal beundres eller fortælle en historie, de kommer blot sporadisk dumpende når der er brug for en actionsekvens hvor mennesker bliver nedtrampet af bøfler, angrebet af flodheste eller jagtet af strudse. Selvom der har været rig mulighed for at skabe en scenisk smuk film med den afrikanske jungle i centrum, drukner hele filmen i et syntetisk blåligt computerlys og utroværdige dyre-animationer.

Foto: SF Film
Foto: SF Film

Skarsgård som junglemand
Det er nærmest en smule akavet når den kridhvide, yderst tamme Alexander Skarsgård forsøger at overbevise os om at han er junglens mest tilbedte, omsungne helt og Afrikas eneste redning fra kolonisering og slaveri. John aka. Lord Greystoke aka. Tarzan har nærmest en gudelignende status både i Congo og London, hvor han genkendes hvor end han færdes. Han er som en form for rockstjerne som alle tilsyneladende kender historier om. I en række ufrivilligt komiske scener ser vi hvorfor; John kan nemlig kommunikere med stort set alle Afrikas dyr. På trods af at have opvokset hos vilde aber kan han nemlig både snakke med løver, bøfler og elefanter.

Foto: SF Film
Foto: SF Film

Waltz er endnu engang skurk
Hollywood kommer tilsyneladende aldrig over Christoph Waltz legendariske rolle som Hans Landa i Quentin Tarantinos Inglourious Basterds, for vi bliver ved med at se Waltz i den ene kløgtige superskurkerolle efter den anden. Man kan ikke benægte at den østrigsk-tyske skuespiller øjensynligt er som født til at spille sådanne roller, men det begynder efterhånden at lugte lidt af typecasting og det er tydeligt at Legend of Tarzan ikke gør Waltz nogen tjeneste ved at dumpe ham i endnu en ond-mastermind-rolle. Selvfølgelig er han fremragende – han er måske endda den eneste skuespiller som løfter filmen til et niveau hvor den nogenlunde kan nydes – men Margot Robbie, Skarsgård og Samuel L. Jackson spiller deres roller så opgivende at man næsten får lyst til at ‘redde’ Waltz fra filmen.

Foto: SF Film
Foto: SF Film

Alt i alt…
Denne film er en to timer lang skuffelse med meningsløst CGI-drevet action og et ‘white saviour’ kompleks i overdrive. Man ved nærmest ikke om man skal grine eller græde når Samuel L. Jackson jages af en vred, animeret struds, men det er stensikkert at Legend of Tarzan både kommer til at være en af sommerens mest forglemmelige og irrelevante film på programmet.

 2stars

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar