Spielberg checker ind på Sam Mendes ‘Voyeur’s Motel’

Steven Spielberg har tilsluttet sig som producer på Dreamworks filmen Voyeur’s Motel som har Sam Mendes i instruktørsædet.

Voyeur’s Motel er baseret på en artikel af journalisten Gay Talese som udkom i sidste uges udgave af avisen The Newyorker. I artiklen beretter Talese om sit utrolige møde og venskab med motelejeren Gerald Foos. Foos havde købt Manor House Motel i Denver i 1960erne, med intentionen om at iagttage sine gæster dyrke sex på værelserne via et specialdesignet loft. Han endte i stedet med at bevidne et mord.

Det er i dag mere end 30 år siden at Talese og Foos mødte hinanden for første gang. Foos havde i 1980 taget kontakt til Talese via et anonymt brev hvori motelejeren skriver:

“Efter at have hørt om din længeventede forskning i kyst-til-kyst sex i Amerika, hvilket vil blive inkluderet i din kommende bog ‘Thy Neighbor’s Wife’ mener jeg at besidde vigtige informationer som kan bidrage til dets indhold, eller til indholdet i en fremtidig udgivelse” skrev Foos. Efter at have læst brevet, mødtes Talese med Foos som gav ham en guidet tur rundt på sit særdesignede motel.

gay-talese-and-what-makes-a-man-time-life-for-getty
På billedet ses journalist og forfatter Gay Talese.

Foos var på daværende tidspunkt 45, men det var først i år 2013 at han som 78-årig følte at det var på tide at lade Talese fortælle hans utrolige og makabre historie til resten af verden. Efter en auktion med flere interesserede parter, endte Dreamworks med at vinde rettighederne til Taleses historie.

Dreamworks har tidligere samarbejdet med instruktør Sam Mendes i forbindelse med den Oscarvindende film American Beauty (1999) samt de to James Bond film Spectre (2015) og Skyfall (2012).

927df8cb38144da5960cc386b3e9c4cf_ecef5e56c69342409328abefc8a9133a_1_post
Illustration fra The Newyorker

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar