Så meget tjener de store stjerner….

The Hollywood Reporter har lavet en lille liste over toppen af af de amerikanske skuespillere, og hvad de tjener for at være med i deres film. Lad det være sagt med det samme – det er ikke småpenge.

Som vi også tidligere har skrevet her på Film-nyt.dk, så er det Robert Downey, der tjener flest penge i øjeblikket, hvilket skyldes hans roller som Tony Stark. Udover en massiv betaling up-front får han nemlig også et sted mellem 5 og 7% af overskuddet på filmene, og da Iron Man indspillede mere end 1 milliard dollars, beløb det sig til ca. 50 millioner dollars for den ene film.

Listen tæller også navne som Dwayne ‘The Rock’ Johnson, der normalt får omkring 15 millioner dollars for en hovedrolle. I Hercules nøjedes han dog med 12 millioner dollars.

Leonardo DiCaprio er dog stadig en af de absolut højest betalte skuespillere, når det kommer til ren løn. Han får nemlig omkring 20 millioner dollars pr film. Han fik hele 25 millioner dollars for The Wolf of Wall Street. Det gør ham også til en bedste betalte skuespiller, hvis man ser på ren løn.

Liam Neeson fik dog også 20 millioner dollars for at medvirke i Taken 3, hvilket Sandra Bullock også fik for at spille hovedrollen i Oscar vinderen Gravity. Der er mange flere på listen – som du kan læse her.

Den største lønstigning står Jennifer Lawrence dog for – uden sammenligning. Da hun spillede hovedrollen i The Hunger Games fik hun omkring 500.000 dollars for at medvirke. Ikke nogen dårlig løn for en skuespiller, der lige var rundet 20 år. Men det er ikke noget i mod de 10 millioner hun fik for den efterfølgende film. Et beløb der desuden forventes at stige betragteligt med de to sidste film i franchisen.

Smid en kommentar