| < Forrige | Næste > |
|---|
Instruktøren bag film som 300 og den kommende Watchmen Zack Snyder, har en drøm om at lave en Batman film. Således har han udtalt sig at det ville være en drøm at få lov til at instuere en filmatisering af Frank Millers The Dark Knight Returns. Han vil faktisk så gerne lave den, at han allerede har spurgt Warner Bros omkring mulighederne for at lave en spillefilm over tegneserien. Handlingen i The Dark Knight Returns er at Bruce Wayne er blevet en del ældre, og egentlig har trukket sig tilbage som Gothams beskytter, men en sidste gang vender tilbage for at beskytte byen.
Zack Snyder kalder historien for hans yndlings tegneserie, hvilket må siges at være et klap på skulderen fra en mand der har lavet filmatiseringer af 300 og Watchmen. Snyder er dog ikke overvejende optimistisk omkring Warner Bros svar, og regner ikke med han får lov til at lave sin drømmefilm.
Han siger: "Studiet har dette enorme franchise, og jeg tror ikke de vil lade mig lave en Batman film, hvor han er 50 år gammel og Ronald Reagan er præsident".
Og umiddelbart har han nok også uden den helt store tvivl ret. Det ville være meget mystisk, hvis Warner Bros valgte at gå væk fra Nolan universet og lade Snyder lave en film om en aldrende Bruce Wayne. Det er dog ikke utænkelig at den kunne komme engang om nogle år, når Warner Bros er "færdig" med Batman som han er nu.
kilde: digitalspy.co.uk
NYHEDSBREV











