| < Forrige | Næste > |
|---|
Her til aften bliver der i England uddelt de årlige BAFTA priser, der er den britiske version af Oscar. De nominerede har langt hen ad vejen, også været de samme som der har været nomineret til Golden Globes, Oscar osv. Dermed har der været masser af nomineringer til Tinker, Tailor, Soldier, Spy, The Artist, Hugo osv.
En af de helt store vindere er også her The Artist, der blandt andet har vundet bedste originale manuskript, hvilket altså er til trods for at det ikke bliver sagt et ord i filmen. Den har også vundet bedste cinematografi, bedste musik og kostumer. Michel Hazanavicius fik desuden også prisen for bedste instruktør.
Prisen for bedste britiske film gik til Tomas Alfredsons filmatisering af John le Carrés spændingsroman Tinker, Tailor, Soldier Spy eller som den hedder på dansk Dame, Konge, Es, Spion, der netop har fået premiere her i landet. Den film fik deusden også prisen for bedste manuskript baseret på et oplæg, altså i denne forbindelse Carré's bog af samme navn.
Priserne for bedste mandlige og kvindelige biroller gik til Christopher Plummer og Octavia Spencer for henholdsvis Beginners og The Help. Og netop de to er da også blandt de absolut største favoritter til at vinde Oscar statuetterne sidst på måneden.
Prisen for bedste ikke-engelsk sproget film gik til Pedro Almodovar for hans Huden Jeg Bor I, og han er bestemt heller ikke noget ukendt ansigt til BAFTA uddelingerne. Han har været nomineret et hav af gange og har vundet for Tal til hende, Alt om min mor og nu altså også hans nyeste.
I kategorien bedste kvindelige hovedrollen var der ikke de store overraskelser. Den pris gik nemlig til Meryl Streep for hendes rolle som Magaret Thatcher i filmen The Iron Lady/Jernladyen. Trods 14 nomineringer er det blot anden gang hun vinder prisen. Sidst var i 1982 for Den Franske Løjtnants Kone så hun fejrer 30 året med en ny triumf.
Prisen for årets bedste mandlige hovedrolle gik til Jean Dujardin for The Artist, hvilket heller ikke er overraskende, og slet ikke i forhold til alle de priserne filmen i forvejen havde vundet.
Det er næsten unødvendigt at skrive det, men for en god ordens skyld, så vandt The Artist også prisen for årets bedste film.
NYHEDSBREV











